Sådan vildleder emballagen dig

Det handler i bund og grund om, at et produkt ikke må love mere, end det kan holdeJesper Clement, FairSpeak-gruppen

Der er 30 procent mindre fedt i baconleverpostejen fra Tulip, står der på bakken. På X-tras leverpostej er der til gengæld ikke nævnt noget om fedtprocent, og så må den jo indeholde mere fedt - ikke?

Nej, svarer Viktor Smith, der er projektleder for gruppen 'FairSpeak'.

»Tjekker man de reelle fedtindhold bag på pakken, er de nøjagtig ens. Men det er de færreste forbrugere, der rent faktisk bruger tid på det i købssituationen,« siger han.

FairSpeak-gruppen består af en række forskere, der forsøger at forbedre den proces, der finder sted, når producenten skal kommunikere et budskab ud til forbrugeren.

De forsker blandt andet i, hvordan vi bliver påvirket, når vi som forbrugere skal købe fødevarer i supermarkedet.

»Det handler jo i bund og grund om, at et produkt ikke må love mere, end det kan holde,« siger Jesper Clement fra FairSpeak-gruppen.

»For producenterne gælder det også om at få et ærligt og langvarigt forhold til forbrugerne, og derfor skal de ikke smykke sig med lånte fjer,« fortsætter han.

Reglerne ændres fra sag til sag

De fleste klagesager om emballage og vildledning drejer sig om indhold, ernæring og sundhed - altså at varen ikke lever op til det, den lover på pakken. Det kan dog være svært at gennemskue, hvornår det er tilfældet.

For eksempel er det nok de færreste, der ved, at det er tilladt at skrive ordet 'hindbær' på et produkt, der ikke indeholder hindbær, mens det ikke er tilladt at vise et billede af et hindbær.

Når klagesager behandles af fødevaremyndighederne, bliver de vurderet ud fra det, man kalder 'den gennemsnitlige' forbruger. Hvis det vurderes, at gennemsnitsforbrugeren vil misforstå budskabet, vil producenten typisk tabe sagen.

Problemet er, at den typiske forbruger aldrig er blevet defineret, og det er derfor op til den enkelte jurist fra gang til gang at vurdere, hvem den gennemsnitlige forbruger er, fortæller Viktor Smith.

»Reglerne kræver et individuelt skøn hver gang, og det er problematisk, for juristen skal bedømme noget, som han dybest set ikke er ekspert i,« siger Viktor Smith og fortsætter:

»Og selv hvis en producent taber en sag og bliver tvunget til at ændre emballagen, kan producenten efter noget tid ændre emballagen tilbage til udgangspunktet igen. Det vil så kræve en ny klage at få det lavet om igen.«