Op til 60 procent af indholdet i frokostsalater og karrysild består af snask. Især i supermarkedernes egne mærker skal man lede efter kødet.
Laver man en hønsesalat, er det klart, at det er hønsekødet, der skal være hovedingrediensen, Ammy Vestersten, Underviser på Hotel- og Restau-rantskolen
Se testen her
Halvdelen af dit glas med karrysild og halvdelen af din bakke med hønsesalat består af fedt og billigt snask.
Søndagsavisen har testet 42 glas og bakker med frokostpålæg ved at skylle snasket ud af produktet, så kun fyldet var tilbage.
»Vi plejer at sige, at der skal være to tredjedele reelt fyld og en tredjedel dressing,« siger Ammy Vestersten, der er underviser kommende smørrebrødsjomfruer på Hotel- og Restaurantskolen.
»Laver man en hønsesalat, er det klart, at det er hønsekødet, der skal være hovedingrediensen,« siger hun.
Men det lever stort set ingen købesalater op til.
I gennemsnit består de af 50 procent snask, mens de værste produkter indeholder op til 60 procent snask.
Fire af de fem mest snaskede produkter er supermarkedernes egne mærker, de såkaldte private labels.
»Det er discountprodukter, det billige alternativ,« siger professor Klaus Grunert.
Han er leder af centret for fødevareforskning, MAPP, der hører under Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Produkterne med mest snask er da også markant billigere end produkterne med mindst snask og mest reelt indhold.
Derfor er Klaus Grunert ikke overrasket over, at private labels dominerer gruppen af salater med mest snask.
»Prisen er vigtig for mange forbrugere, og det ved producenterne,« siger han og sammenligner frokostsalater og karrysild med færdigretter.
»Producenterne ved, at de ikke kan tage mere end 35 kroner for en færdigret, for det har kunderne vænnet sig til at betale.
Derfor skærer de ned på indholdet af kød, som ville gøre retten dyrere.«
Han mener, at den samme mekanisme gælder her, hvor snask er billigere end for eksempel fisk og skinke.
Irmas mærke har mest kød
Nu kunne man så tro, at kendte mærker som K-salat og Graasten skiller sig ud som dem med mest kød og mindst snask.
Men begge ligger lige omkring gennemsnittet; salaterne fra K-salat indeholder i gennemsnit 51 procent snask og Graasten salater 49 procent.
Der hvor du får mest hønsekød i en hønsesalat, mest tun i en tunsalat og så videre, er i Irmas eget private label. Irmas salater består kun af mellem 35 og 40 procent snask.
»Irmas koncept er kvalitet, og det skal kædens private label-produkter selvfølgelig også leve op til,« siger professor Klaus Grunert.