Læs avisen online

Klatrekatte koster kassen

Brandvæsenet må ofte rykke ud til nødstedte kæledyr. Det koster tid og ressourcer - og dyrene redder ofte sig selv.

Det er rent skuespil, når katte sidder fast i træer. De lodne dramadronninger springer ned af sig selv, når brandvæsenet resjer stigen. Foto: Colourbox
Det er rent skuespil, når katte sidder fast i træer. De lodne dramadronninger springer ned af sig selv, når brandvæsenet resjer stigen. Foto: Colourbox


Hvem har nogensinde set et katteskelet oppe i et træ? Niels Mørup, beredskabschef

243 gange er det danske brandvæsen rykket ud for at redde en kat i knibe i løbet af de seneste seks år. Og alt tyder på, at antallet af den slags redningsaktioner slår alle rekorder i år - til og med april havde 21 katte allerede fået en hjælpende hånd af en brandmand, viser nye tal fra Beredsskabsstyrelsen.

Men selv om brandmændenes blotte tilstedeværelse virker beroligende på de ulykkelige katteejere, er flere af udrykningerne både spild af tid og ressorucer, mener Niels Mørup, der er formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.

»Katte kommer jo altid ned af sig selv. Som min kollega siger: 'Hvem har nogensinde set et katteskelet oppe i et træ?'«

Katteindsatsen er da også en bekostelig affære. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer vurderer, at katteredninger de seneste seks år har kostet 486.000 kroner i mandskabstimer og brændstof - en typisk udrykning beskæftiger fire mand og eventuelt en indsatsleder.

Kent Johansen, der er indsatsleder hos Nordsjællands Brandvæsen har sommetider også svært ved at se meningen.

»Lige så snart, vi får rejst stigen, hopper katten ned,« siger han.

Bagatelgrænsen går ved hunde

I et notat fra Beredskabsstyrelsen står der, at det er det kommunale beredskab, som tager sig af redning af dyr, for eksempel i forbindelse med brande, sammenstyrtningsulykker, trafikulykker og naturkatasrofer.

»Anden redning af dyr synes at være uden for beredskabslovgivningen,« står der videre i notatet.

I praksis bliver retningslinjerne dog forvaltet anderledes.

»Så snart vi er oppe i størrelsesordenen hund, rådyr eller hest, er redningsindsatsen fuldstændig den samme, som hvis det drejede sig om et menneske. Der bliver kæmpet,« siger indsatsleder Kent Johansen.

Alligevel udløser langt mindre kræ også udrykninger, forklarer han.

»Jeg har da været med til at rejse en stige, så vi kunne redde en svale, der sad fast i et net, som var spændt ud over et tag. Vi har også reddet ænder,« siger han og uddyber:

»Det er dog ikke noget, vi reklamerer med, for så skal vi bare til at rykke ud til alverdens småfugle og andre dyr.«

I alt er brandvæsenet de seneste seks år rykket ud til 463 kæledyr, der havde brug for hjælp. Det har rundt regnet kostet 926.000 kroner i mandskabstimer.

Beredskabschefernes formand Niels Mørup understreger dog, at en nødstedt kat i et træ aldrig nogensinde vil gå forud for en udrykning til en brand.

 




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?