Læs avisen online

Har du set tv med dit barn i dag?

Forældre vil gerne være med, når deres børn ser tv. Men tre ud af fire giver deres 0-6-årige lov at se tv alene.

Børn kan blive skræmt af selv enkle udsendelser. Derfor er det vigtigt, at forældrene ved, om de små ser børne-tv eller voldsomme tegnefilm. Foto: Kristian Brasen
Børn kan blive skræmt af selv enkle udsendelser. Derfor er det vigtigt, at forældrene ved, om de små ser børne-tv eller voldsomme tegnefilm. Foto: Kristian Brasen


Vil forældre have fred under madlavningen, så herregud, lad børnene se tv alene Birgitte Tufte, professor på CBS

 

En travl hverdag kommer ofte i vejen for forældres gode intensioner om at se tv sammen med deres små børn.

 

Over halvdelen af forældrene til 0-6-årige foretrækker at være til stede, når børnene ser tv. Men tre ud af fire forældre giver deres børn lov til at se tv alene. Det viser en undersøgelse, som TSN Gallup har foretaget for Canal Digital.

 

»De fortravlede unge forældre har den rette hensigt, for de ved, at det er 'det rigtige'.

Men når de har travlt og gerne vil have fred under madlavningen eller søndag morgen, så herregud, lad børnene se tv alene,« siger Birgitte Tufte, der er professor på Copenhagen Business School (CBS) og ekspert i børn og medier.

 

»Det har i mange år været nærmest en tradition på grund af DR's børnetime,« supplerer Birgitte Holm Sørensen, der er professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og formand for Medierådet for Børn og Unge.

 

Forældre ved, hvad børnene ser

Eksperterne er enige om, at det er i orden at lade selv små børn være alene med tv'et. Så længe forældrene ved, hvad børnene ser.

I undersøgelsen svarer tre ud af fire forældre, at de i høj grad planlægger, hvad børnene ser i tv.

 

»Noget børne-tv er bedre end andet, og det er op til hver enkelt forælder at vurdere, om barnet kan håndtere det,« siger Birgitte Tufte og giver de voldsomme tegnefilm med højt lydniveau på Disney Channel og Cartoon Network som eksempler.

 

Birgitte Holm Sørensen er enig:

 

»Det er ikke så heldigt, hvis børn ser nyheder alene, for der er meget, som er svært at håndtere og forstå. Men de kan også blive skræmt af voksenfilm og udsendelser for større børn. Børn kan blive bange for selv helt enkle udsendelser,« siger hun.

 

I stedet anbefaler eksperterne, at børn kun ser programmer, der er produceret til aldersgruppen.

 

»Der er lavet udmærkede danske ting for småbørn - gamle kendinge som 'Kaj og Andrea' og 'Bamses billedbog', men også nye programmer som 'Lille Nørd' er en blanding af underholdning og pædagogik,« siger Birgitte Tufte.

 

 

 

 

 

 




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?