Jeg har tænkt på, hvor lang tid et år er, og hvad man kan nå på et år. Hvad man kan udrette. Og hvor hurtigt det kan gå.
Jeg har tænkt på forskellige år af mit liv. For eksempel det år, hvor jeg arbejdede syv dage om ugen, løste mange fantastiske arbejdsopgaver, spiste ude fire gange om ugen, mødte sindssygt mange nye mennesker og indkasserede en utrolig pæn årsløn.
Eller det år, hvor jeg flyttede fem gange, afsluttede min uddannelse og flere gange tog til Irak for at arbejde.
Og så var der det år, hvor jeg blev stormende forelsket to gange og enten dansede lykkeligt rundt eller gemte mig i min seng og drak hvidvin og skrev side op og side ned i min dagbog om, hvor håbløst livet dog kan være, og hvor hver weekend blev brugt på store middage i mit hjem eller byture af meget svingende karakter ude i det københavnske natteliv.
Jeg husker også det år, hvor jeg blev gravid og gift og skrev to bøger.
Har skiftet 2.800 bleer
Og så var der i år. Jeg kan starte med at fortælle, hvad jeg IKKE har udrettet. Jeg har ikke tjent en krone, jeg har ikke startet nye spændende bekendtskaber, jeg har ikke meldt mig til en sund, sjov hobby, og jeg er selv hverken blevet et klogere, smukkere eller et mere charmerende bekendtskab. Tværtimod.
Til gengæld har jeg skiftet omkring 2.800 bleer, googlesøgt med 'baby' som første ord cirka 500 gange, og den ene af månederne har jeg praktisk talt ikke sovet.
Jeg har lært at snyde en baby til at spise ved at lade ham se tegnefilm, lært at smile stift til uventede gæster, lært at skifte en lorteble på alle tænkelige destinationstyper, lært alt, hvad der er at lære, om amning, og jeg har lært min kæreste at starte alle sine sætninger med 'jeg elsker dig' eller 'undskyld', hvis han forventer, at jeg lytter.
En øretæveindbydende unge
I denne weekend fylder den lille fede et år, og på stående fod ønsker jeg mig allermest, at han snart stopper den megairriterende retning, hans opførsel er gået i det seneste stykke tid, hvor hans bevidsthed er blevet større, og han kan være så pissehamrende øretæveindbydende uden ret beset at være det.
Det seneste år har jeg mange gange haft lyst til at smække ham én på lampen, og jeg har hundrede gange drømt om, at nogen ville komme og tage ham væk, så jeg kunne sove igennem og få mit liv tilbage.
Og jeg har bandet over, hvor røvbesværligt det er at have sådan en lille størrelse, der har så mange behov og kræver en struktur, som slet ikke er mig.
Men mest af alt har jeg lært at elske en lille dreng på en måde, som jeg ikke troede muligt, som har givet mit liv en dimension og et perspektiv, som jeg slet ikke vidste fandtes, og som jeg aldrig nogensinde vil være foruden.
Tillykke med fødselsdagen.