Læs avisen online

Konfirmander går efter pengene

Konfirmandernes gaveønsker afspejler de voksnes forbrug. Se, hvad de unge ønsker sig i år



Årets mest populære konfirmationsønsker


Penge 98 %

Bærbar computer 39 %

Tøj 35 %

Smykker og ure 25 %

Smartphone 24 %

Sportsudstyr 20 %

Fladskærms-tv 17 %

Kosmetik og parfume 17 %

Digitalkamera 16 %

Cykel 13 %

Tilskud til rejse 12 %

Spillekonsol 10 %


Kilde: Giftmanager.com


 

Kontanter, bærbar computer, tøj, smykker og ure.


Sådan lyder top-fem på konfirmandernes ønskeliste anno 2011.


Det er hjemmesiden Giftmanager.com, der har gennemgået 180 ønskesedler fra kommende konfirmander - og langt de fleste af dem er præget af dyre forbrugsgoder.


Selv om man rask væk må slippe 1.000 kroner, hvis man vil gøre familiens unge konfirmand glad, kan man lige så godt droppe himmelvendte øjne og højlydte suk, mener Niels-Henrik Møller Hansen, der er sociolog på Center for Ungdomsforskning.


»Vi bliver ofte chokeret over de unges forbrug og tænker: 'Kan det virkelig passe?'« siger han.


Voksne ville ønske det samme


Men de unges drømme og ønsker kommer ikke fra fremmede, forklarer Niels-Henrik Møller Hansen.


»Vi bliver forarget, når de drikker. Men vi sidder jo selv og drikker rødvin, når vi skal hygge os i weekenden,« siger han og fortsætter:


»De unges forbrug afspejler jo netop voksenlivet - det er de samme ting, vi ville ønske os, hvis vi var så heldige at kunne få store gaver,« siger han.


Ungdomsforskeren bider særligt mærke i konfirmandernes fornuftige gaveønsker, som han kalder dem.

 

Få hjælp til gaverne her


»Der er mange hjælpemidler iblandt. Den bærbare computer har de brug for i skolen. Og penge har længe toppet listerne, fordi konfirmanderne selv kan købe det, de behøver,« siger sociolog Niels-Henrik Møller Hansen.

 

 

 

 




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?