Læs avisen online

Madplan uge 15

Ugens madplan byder blandt andet på pariserbøf og løgsuppe.

  • 15. april 2011 09:48


Indkøbsliste


GRØNT
1 icebergsalat.
Diverse krydderurter (søndag og fredag).
1 bk. lyse champignoner.
750 g aspargeskartofler.
1 bk. markchampignoner.
1 bdt. persille.
1 bdt. purløg.
2 bk. tomater.
600 g gule løg.
1 buket timian.
1 bagekartoffel.
2 krølsalathoveder.
1 agurk.
1 avocado.
2 citroner.
1 granatæble.
Frisk peberrod.
Evt. en rød chili.

KØL/FROST
4 kyllingefileter.
600 g hk. oksekød (tatar).
1 svinemørbrad.
1 stykke bacon.
18 æg.
200 g græsk feta.
½ liter piskefl øde.
Fromage frais.
8 past. æggeblommer.
2 past. æggehvide.
1 stort flute.
Emmenthaler.
1 stk. pecorinoost.
1 stk. parmesanost.

KOLONIAL
1 glas syltede asier.
1 glas syltede rødbeder.
1 glas kapers.
1 pk. fuldkornstoast.
2 ds. krabbekød a 240 g.
1 ps. lyse sesamfrø.
1 glas sorte oliven.
1 ps. brune ris.
1 ps. polenta.
400 g spaghetti.

SPISEKAMMERET
Olivenolie, rapsolie, sennep, mælk, smør, hønsebouillon, hvidløg, rødløg, rugbrød.

MANDAG
Pasta carbonara, 30 min.

2 past. æggehvider.
4 past. æggeblommer.
Friskkværnet sort peber.
4 spsk. friskrevet parmesanost.
4 spsk. friskrevet pecorino ost.
160 g bacon (af et helt stykke).
400 g pasta/spaghetti.
Havsalt.
Tilbehør: Enkel, blandet salat med dryp af olivenolie og citronsaft.

• Kog pastaen al dente i mindst fire liter vand med 1 tsk. salt pr. liter. • Pisk imens æggene sammen med peberet, og kom osten i. • Skær baconet i skiver og derefter i centimeterbrede stave. Rist dem på en pande, så fedtet smelter fra, og de bliver gyldne, men ikke sprøde. Læg dem på fedtsugende papir. • Når de er let afkølede, kommes de ned i ægge- og ostemassen, der vendes i den drænede og skoldhede pasta.

TIRSDAG
Krabbedeller med salat og ristet rugbrød, 25min.
1 bagekartoffel.
2 ds. krabbekød (a ca. 240
g, drænet vægt).
1 finthakket rødløg.
1 æg.
2 spsk. polenta (italiensk majsmel).
Havsalt og sort peber.
Olivenolie.
1 grøn krølsalat.
1 agurk.
1 avocado.
1 citron.
1 granatæble.
Tilbehør: ristede rugbrødsstænger og citronbåde.

• Skræl bagekartoflen, skær den i tern, og kog dem møre. Mos kartoflen. • Rør mosen med drænet krabbekød, finthakket rødløg, ægget, 2 spsk. polenta, salt og peber. • Form små deller, vend dem i polenta, og steg dem gyldne på ved middelvarme. • Skyl og tør salaten, og bland den med tern af agurk og avocado, dryppet med citron. Del granatæblet, og vend vrangen ud over en sigte med en skål under, så kernerne løsnes og opfanges i sigten. Fjern de hvide hinder, og bland kernerne i salaten. Dryp salaten med saften.

ONSDAG
Løgsuppe med chili og ostebrød 50 min.

600 g gule løg.
Evt. ½-1 rød chili i ringe, minus kerner.
2 spsk. olivenolie.
Havsalt.
1 buket timian, bindes.
1 liter hønsebouillon.
Friskkværnet sort peber.
12 tynde skiver flute.
Evt. 4 fed hvidløg, presses eller rives fint.
12 spsk. revet emmenthalerost.

• Pil løgene, halver dem, og skær dem i fine skiver. Kom dem i en gryde med lidt olie, 1 tsk. salt samt eventuelt chiliskiver, og vend dem under omrøring. • Kom timian og væde ved, når løgene er blanke og bløde. Lad suppen simre i 20 minutter. • Smag til med salt og peber. • Tænd ovnen på 200 grader. • Smør eventuelt brødet med et tyndt lag hvidløg, og læg osten på. Stil brødene på bagepapir på en rist i ovnen, til de er gyldne, og osten er smeltet. • Kom suppen i varme tallerkner eller suppeskåle, og læg ostebrødene oven i suppen lige inden servering.

 

TORSDAG
Gammeldags æggekage a la Sønderho Kro, 45 min.

16 økologiske æg.
2 dl økologisk mælk.
Havsalt.
Friskkværnet sort peber.
8 store markchampignoner.
8 håndskårne skiver bacon (af et helt stykke).
8 San Marzano-tomater.
Tykke skiver rugbrød.
Purløg.
Sennep.
Syltede rødbeder.

• Rist baconskiverne sprøde på panden, og læg dem derefter på fedtsugende papir. Rist champignonerne på panden, og tag dem derefter af. • Pisk æggene sammen med mælk, salt og peber, hæld æggemassen på panden, og varm forsigtigt i bunden. • Kom bacon og champignoner på sammen med tomaterne. Sæt panden i ovnen, og bag, til æggekagen soufflerer, 15-20 minutter. • Drys med purløg. • Server med rødbeder, sennep, ristet rugbrød og smør.

 

FREDAG
Old school pariserbøf, 30 min.

4 skiver fuldkornstoast
600 g hk. oksekød (tatar)
Olivenolie
Havsalt.
Friskkværnet sort peber.
Tilbehør:
8 spsk. små rødbedetern.
4 spsk. rødløg i fine tern.
4 spsk. kapers.
4 spsk. høvlet peberrod.
4 pasteuriserede æggeblommer.

• Rist brødet. • Gør tilbehøret klar. • Form store, flade bøffer, der passer i størrelse til brødet. Gnid kødet med olie, krydr med salt og peber, og vend bøfferne på en glohed pande i få minutter til ønsket rødme og efter kødets kvalitet. • Anret brødet med bøffen, og læg tilbehøret fint omkring den i små bunker og æggeblommen i lille skål. • Som appetizer eller supplement kan du byde på grøntsagsstave og kålbuketter med en dip af fromage frais rørt med krydderurter, hvidløg, salt og peber.

 

LØRDAG
Mørbrad med champignon a la creme, 30 min.

1 svinemørbrad.
Koldpresset rapsolie.
Havsalt.
Friskkværnet sort peber.
1 bk. lyse champignoner.
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie.
½ dl piskefløde.
Tilbehør: kogte og pillede aspargeskartofler med persilledrys og syltede asier.

• Afpuds mørbraden, skær den ud til bøffer, og flad dem lidt ud med fingerspidserne. Gnid kødet med olie, krydr med salt og peber, og steg bøfferne. • Rens champignonerne, og skær dem i kvarte, steg dem i olie, krydr med salt og peber, og hæld fløden ved til sidst. • Server mørbradbøfferne med champignoner over og asier og aspargeskartofler med persilledrys til.

 

SØNDAG
Kylling i sesam med salat, 60 min.

4 kyllingefileter.
1 æggehvide.
4 spsk. lyse sesamfrø.
Havsalt.
Friskkværnet sort peber.
Ekstra jomfruolivenolie.
Salat:
1 icebergsalat.
4 tomater.
200 g græsk feta.
1 håndfuld sorte oliven.
Tilbehør: kogte, brune ris
blandet med masser af finthakkede krydderurter - f.eks. purløg, persille og timian - og citronsaft.

• Kog risene efter anvisningen. • Hak krydderurterne, så de er klar til at blande i risene. • Bank kyllingefileterne lidt ud, pensl med æggehvide, og vend dem i sesamfrø. Krydr med salt og peber, og steg dem gyldne i olivenolie på en slip-let-pande. • Skyl salaten, og slyng den tør. Snit den i strimler. • Skær tomaterne i skiver, og bland salaten med tomater, oliven og feta.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?