Forældre vil betale sig fra nedskæringer

Der er allerede masser af steder, hvor forældrene selv skal have bleer, solcreme og andre ting med, Lars Klingenberg, FOLA

Mens daginstitutionerne anstrenger sig for at finde steder i budgettet, hvor de kan spare, bliver forældre stadig mere desperate over den virkelighed, de møder, når de afleverer deres børn.

60 procent af forældrene er således villige til at betale mere for deres børns institutionsplads for at undgå yderligere nedskæringer, viser en undersøgelse, som Interresearch har foretaget for Søndagsavisen.

Lars Klingenberg, der er formand for Forældrenes Landsorganisation (FOLA), forstår forældrenes lyst til selv at gøre noget for at forbedre forholdene for deres børn.

Men han kalder det en glidebane, hvis de skal til at betale sig fra nedskæringerne af egen lomme.

»Så falder hele vores velfærdsmodel til jorden. Der er allerede masser af daginstitutioner, hvor forældrene selv skal have bleer, solcreme og alverdens andre ting med,« siger han.

Vil betale op til 500 kroner mere
Også i pædagogernes fagforening, BUPL, advarer man mod at indføre den slags brugerbetaling.

»Det bør være en offentlig opgave at drive institutioner med så høj en kvalitet, at forældrene er trygge ved at sende deres børn derhen,« siger foreningens formand, Henning Peder sen.

Forældre betaler i forvejen 25 procent af institutionens faktiske omkostninger - det såkaldte forældrebidrag. Alligevel oplever forældrene, at de får stadig mindre for deres penge: Der er flere lukkedage og færre pædagoger, og personalet har mindre tid til at tage på ture med børnene.

Samtidig virker pædagogerne mere stressede, fortæller forældrene i Søndagsavisens undersøgelse.

Derfor er 26 procent villige til at betale op til 300 kroner mere om måneden. 14 procent er villige til at betale op til 500 kroner mere om måneden.

Højere pris er en dårlig løsning
Men det er ikke en holdbar løsning, mener socialminister Benedikte Kiær (K).

»Der er ingen grund til, at forældrene betaler mere, hvis man kan bruge pengene bedre og mere effektivt i den enkelte kommune,« siger hun og peger på, at der for eksempel kan hentes mange penge på at eff ektivisere administrative opgaver.

Jane Findahl, formand i Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg, er enig.

»Daginstitutionernes medarbejdere skal have så meget tid med børnene som overhovedet muligt,« siger hun og fortsætter:

»Det kan man få med mere samarbejde mellem institutionerne. Så man for eksempel har fælles tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. «

Ingen går fri af nedskæringer
I BUPL og FOLA er man positivt stemt over for forslag, der kan fj erne bøvlede arbejdsgange og tidsrøvere.

»Men man kan ikke genoprette serviceniveauet alene ved at eff ektivisere de administrative opgaver,« siger BUPL-formand Henning Pedersen.

Lars Klingenberg er enig.

»Vi må erkende som samfund, at man ikke bare kan udsulte det her område. Heller ikke selv om der finanskrise,« siger han.

Der er bare ingen vej uden om daginstitutioner på smalkost, forklarer Jane Findahl.

»Det går ud over alle i disse år. Børn, skolelever og ældre,« siger hun.