Hvilken mascara giver de længste vipper? Testens dyreste taber, og den billigste indeholder problematisk kemi
Se hele testen her
Mange mascaraproducenter lover lange og fyldige øjenvipper. Men hvilket mærke lever bedst op til de flotte ord?
Maybelline Stiletto Volume gør øjenvipperne 28 procent længere. Det kan ingen anden mascara matche, viser en test, som laboratoriet Eurofins har udført for Søndagsavisen.
Alle mascaraer får et godkendt resultat, men der er stor forskel på mærkerne.
Lancôme er testens dyreste - mere end dobbelt så dyr som de andre, men den giver ikke lige så lange øjenvipper som testvinderen Maybelline. Til gengæld giver den mest fylde.
Se hele testen her
Fyldige vipper med allergi-risiko
Mascaraen fra Max Factor giver dine vipper den største fylde, men indeholder samtidig en stor mængde benzylalkohol, der er på EU's liste over særligt allergifremkaldende stoffer.
Stoffet skal deklareres, hvis indholdet overstiger 10 mg pr. kilo, og ifølge Max Factor indeholder deres mascara 6.170 mg/kg.
Du får ikke nødvendigvis allergi, fordi du bruger mascara med benzylalkohol, men det øger risikoen for det.
Et typisk tegn på overfølsomhed er rød, hævet eller kløende hud.
L'Oreal Lash Architect indeholder tre mg benzylalkohol pr. kg. Ingen af de andre mærker indeholder allergifremkaldende stoffer.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Procter & Gamble, der ejer Max Factor. Men Sæther Nordic, der forhandler Max Factor i Danmark, henviser til, at mængder op til 10.000 mg/kg er lovlige ifølge EU-lovgivningen.
Se hele testen her
Avanceret og grundig test
Fem kvinder i alderen 25-36 år har prøvet alle mascaraer fem gange. Før og efter mascaraen blev påført, analyserede en laboratorieteknikker længden og volumen på vipperne med en avanceret billedteknik. Resultatet er et gennemsnit af forskellen på vipperne med og uden mascara. Mellem hver prøve undgik kvinderne øjenmakeup i to dage.
Se hele testen her