Vi smider mad ud i tonsvis, men model og aktivist Selina Juul har skabt en hurtigt voksende folkebevægelse, der vil stoppe spildet
Jeg udskyder ikke tingene. Jeg handler her og nu
Hun kommer farende ind gennem døren til restaurant Le Sommelier i Bredgade i København.
Hun undskylder, at hun er lidt for sent på den, og forklarer stakåndet, at hun de foregående to nætter kun har sovet to og
seks timer, fordi hun har haft travlt med at færdiggøre et 67 sider langt oplæg til fødevareminister Henrik Høegh (V).
31-årige Selina Juul ligner nu ikke en, der ikke kan finde timer nok i døgnet. Makeuppen sidder perfekt, og de brune øjne kigger på en med et tindrende klart blik.
»Nu skal du se mit 'barn',« siger hun og fisker sin bog frem: 'Stop spild af mad - en kogebog med mere'.
Madspild er Selina Juuls hjertebarn, og hun har siden 2008 stået i spidsen for forbrugerbevægelsen 'Stop spild af mad', som med over 7.000 medlemmer er den hurtigst voksende bevægelse i Danmark.
Hun står bag bogen, som udkommer 7. marts. Den består af en række kendte kokkes opskrifter på, hvordan man udnytter madrester, samt indlæg fra både røde og blå politikere om, hvordan man forebygger madspild.
Det hele sat i gang, styret og koordineret af Selina Juul.
Madspild på finansloven
»Jeg vil gøre omtanke mere trendy. Omtanke for vores planet, for vores ressourcer og for hinanden,« siger Selina Juul. Hun har talt om problemet i EU, og hun samarbejder med miljøministeren, der har fået madspild på finansloven.
For problemet er stort. Miljøstyrelsen anslår, at private husholdninger smider i omegnen af 237.000 ton mad ud om året. Detailhandel og storkøkkener står for et madspild på tilsammen cirka 60.000 ton.
Og så er spildet hos fødevareproducenter og grossister endda ikke talt med. Der er formentlig også mange tusinde ton skrammede kartofler, for store tomater eller agurker med forkert krumning, der bliver sorteret fra, inden de overhovedet kommer ud i butikkerne.
Oplevede mangel på mad
Selina Juul er russisk født. Hun voksede op i Moskva og oplevede at stå i kø med sin bedstemor efter den sidste pølse i køledisken. Men trods mangel på mad lykkedes det alligevel altid bedstemoderen at trylle mad på bordet.
Selina Juul kom til Danmark med sin mor som 13-årig, og da hun fik job i en bagerforretning i et supermarked, blev hun chokeret over alt det brød, der blev smidt ud. Senere blev hun aktiv i Greenpeace.
»På en ferie i Kroatien snakkede min kæreste og jeg om madspild, og jeg besluttede mig for, at nu ville jeg gøre noget. Og jeg udskyder ikke tingene. Jeg handler her og nu,« siger Selina Juul, der startede bevægelsen på Facebook. Og så gik det hurtigt.
»Madspild og klimaforandringer hænger sammen for mig. Jeg ved ikke, om vi kan stoppe klimaforandringerne, men vi kan forsøge,« siger Selina Juul, der selv finder tid til projektet sideløbende med at hun passer sit grafiske firma Tegnefabrikken og bijobber som model. Sidstnævnte job gør hun ikke meget væsen af.
Medina og janteloven
»En model skal præsentere nogle smykker eller noget tøj. Det er en person uden identitet,« siger Selina Juul, der ikke vil sættes i den bås.
Hun kræver fuldt fokus på sagen, og selv om hun er lidt bange for janteloven, har hun valgt ikke at lade sig hæmme.
Hun er heller ikke begejstret for 'Medina-bølgen', hvor alting er 'kun for mig', som popsilden synger. Medina omtaler 'jeg, mig, min og mit' hele 505 gange på den 40 minutter lange cd, som Selina påpeger.
Selina Juul mener, at forbrugerne skal starte den bølge, der kan få stoppet madspildet. Som kan presse madindustrien til at udnytte ressourcerne og for eksempel fremstille emballage, så vi kan få det hele ud af bøtter, kartoner og tuber.
»Det handler om at tænke sig om. Min kæreste og jeg køber for eksempel ikke mere ind, end vi skal bruge. Når jeg køber brød, skærer jeg det i skiver og fryser det ned. Så kan jeg nøjes med at tage lige præcis det ud, jeg skal bruge,« siger hun og tilføjer:
»Det handler dog under ingen omstændigheder om at blive hellig og lade håret gro under armene og blive flippet. Forleden smed jeg for eksempel en fisk ud. Den smagte af mosevand, og det ville jeg simpelthen ikke spise. Omtanke er alt.«