Nu skal der igen uddeles statuetter til fi lmbranchens bedste. Men hvad ved du om den store prisuddeling?
OSCARS OPRINDELSE
Oscar-uddelingen er verdens største hyldest af filmbranchen. Der bliver uddelt Oscars i 24 kategorier.
Showet bliver vist i fjernsynet i mere end 200 lande hvert år.
Oscarstatuetten er blevet uddelt hvert år siden 1929 og uddeles altid natten til en mandag.
Statuetten fik efter sigende sit populære kælenavn 'Oscar', da Bette Davis i sin tale efter at have vundet som bedste skuespillerinde i 1936 bemærkede, at statuetten lignede hendes eksmand, Harmon Oscar Nelson. Især på bagdelen.
Oscar-vært 2011: James Franco
OSCARVÆRTERNE
Årets Oscar-værter er James Franco og Anne Hathaway. James Franco er selv nomineret som bedste skuespiller i filmen '127 timer'.
I 1958 var Anders And medvært til uddelingen via en storskærm.
Billy Crystal og Bob Hope har været værter ved Oscar-uddelingen flest gange. Crystal har været vært otte gange, og Hope har haft tjansen hele 18 gange.
VUNDET FLEST GANGE
Tre film deler rekorden for flest vundne Oscars. Det er filmene 'Ben- Hur' (1959), 'Titanic' (1997) og 'The Lord of the Rings: The Return of the King' (2003). De har vundet 11 hver. 'Titanic' er den film, der har været nomineret til flest Oscars - 14 i alt.
Walt Disney har rekorden for at have vundet flest Oscars med 22 inden for kategorierne og fire 'Honorary Awards'. I alt har han været nomineret til 60 Oscars.
Katherine Hepburn er den kvindelige skuespiller, der har vundet mest med sine fire Oscars. Alle i kategorien bedste kvindelige skuespiller. Walter Brennan og Jack Nicholson deler rekorden som alle tiders mest Oscar-vindende mænd. De har hver vundet tre Oscars.
Skaberne af Southpark til Oscarfest i dametøj.
OSCAR-SKANDALER
I 2000 dukkede mændene bag 'South Park', Matt Stone og Trey Parker, op i dametøj. De var nomineret til en Oscar for bedste sang ('Blame Canada'). Stone dukkede op i en karikatur på Gwyneth Paltrows kjole fra året før, Parker i en efterligning af Jennifer Lopez' Grammykjole fra samme år.
Instruktøren Michael Moore gik i 2003 på scenen for at modtage en Oscar for dokumentaren 'Bowling for Columbine'. Med sig havde han de andre nominerede instruktører. De gik derop i solidaritet med Moore, som holdt en flammende tale mod Bush og Irakkrigen. Talen fik folk til at gispe i salen, og bandet til at spille, før talen var færdig.
DANSKE OSCAR-VINDERE
To danske film har vundet en Oscar som bedste udenlandske fi lm. Det er 'Babettes Gæstebud' af Gabriel Axel i 1987 og året efter 'Pelle Eroberen' af Bille August.
Tre danske kortfilm har vundet en Oscar. 'Valgaften' fra 1998, 'Der er en yndig mand' fra 2002 og 'De nye lejere' i 2009.
SKØRE FACTS OM OSCAR
I de 83 år, Oscar-uddelingen har fundet sted, har man to gange valgt at sige, at en kategori var 'uafgjort'. Det skete i 1932, da Fredric March måtte dele æren med Wallace Beery, og i 1969, da Katherine Hepburn og Barbra Streisand begge fik en Oscar for bedste kvindelige skuespiller.
Hvis man vinder en Oscar, skal man skrive under på, at man ikke vil sælge statuetten uden først at tilbyde Akademiet at købe den for én dollar.
I 2000 blev 55 Oscar-statuetter stjålet, mens de var ved at blive fragtet til showet. 52 blev senere fundet i en skraldespand, og manden, der fandt dem, fik 50.000 dollar og to Oscar-billetter. To statuetter mangler stadig.
Risikoen for at blive skilt er større for kvinder, som har vundet en Oscar i forhold til de kvinder, der bliver nomineret, men ikke vinder.
VINDERNE - OG TABERNE
Den første vinder var Emil Jannings, der vandt som bedste skuespiller i filmene 'The Way of All Flesh' og 'The Last Command'.
Skuespilleren, der er blevet nomineret flest gange uden at vinde, er Peter O'Toole. Han har været nomineret otte gange, første gang i 1962.
Den korteste Oscar-vindende optræden havde Beatrice Straight, da hun vandt for bedste kvindelige birolle i 1976 efter kun at have været på skærmen i fem minutter og 40 sekunder i fi lmen 'Network'.
Lydteknikeren Kevin O'Connell har fået 19 Oscar-nomineringer for sit arbejde på film som 'The Rock', 'Pearl Harbor' og 'Spiderman', men har aldrig nogensinde vundet. Det gør ham til Oscar-historiens største taber.
Den yngste Oscar-vinder nogensinde var Shirley Temple i 1934. Hun vandt en 'Special Award', da hun var seks år gammel. Den yngste vinder i en af de officielle kategorier var 10 år gamle Tatum O'Neal for filmen 'Paper Moon' i 1973.