Læs avisen online

240.000 risikerer at spare forkert op

Det kan være en dårlig ide at sætte pensionspengene i en ratepension, hvis du efter skattereformen ikke betaler topskat.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


240.000 risikerer at spare forkert op

Ratepensioner: Indbetalinger kan trækkes fra i topskatten, mens udbetalingerne beskattes med den trækprocent, man har som pensionist.

Kapitalpension: Indbetalinger kan kun trækkes fra i bund skatten. Udbetalingen - der sker på én gang - beskattes med 40 procent.


240.000 risikerer at spare forkert op

Er du blandt de 240.000 danskere, der i år er stoppet med at betale topskat, bør du måske lige kigge på, om du sparer op til din pension på den mest optimale måde.

Normalt er det god latin at spare op på en ratepension, når man betaler topskat. Fidusen er, at man kan trække indbetalingerne fra i den dyre topskat, mens man som regel kan nøjes med at betale en lavere skat, når pengene med tiden skal udbetales.

Men det kan være en dyr fornøjelse, hvis man ikke længere betaler topskat, viser en analyse fra Danske Bank.

»Opsparing via pensionen er stadig et godt råd. Det er bare ikke sikkert, at det skal være den pension, man plejer at bruge,« siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

Mister pensionstillæg

Det er nemlig ikke kun fradraget i topskatten, man går glip af, hvis man fortsætter med ratepensionen.

I modsætning til en kapitalpension kan udbetaling af en ratepension betyde, at man mister offentlige ydelser, man ellers ville være berettiget til. Det gælder for eksempel folkepensionens tillæg på knap 68.000 kroner om året.

Reglen er, at man mister en del af sit pensionstillæg, hvis man eksempelvis som enlig pensionist får udbetalt mere end 61.300 kroner om året af sin egen pension. Er udbetalingen over 281.000 kroner, mister man hele tillægget.

»Hvis man ikke længere betaler topskat, kan det faktisk ende med at være en rigtig dårlig forretning at spare op via sin ratepension,« siger Las Olsen.

Bedre med kapitalpension

Betaler man ikke længere topskat, er det derimod ofte en fordel at betale til en kapitalpension i stedet for. Udbetalingen af kapitalpensioner bliver nemlig ikke modregnet i pensionstillægget.

Kapitalpensionen har dog den ulempe, at udbetalingen beskattes med 40 procent, mens fradraget for indbetalinger er noget mindre, typisk omkring 37 procent, afhængigt af kommuneskatten.

Til gengæld betaler man kun 15 procent i skat af afkastet i en pensionsordning.

Vælger man i stedet at sætte pensionsopsparingen i eksempelvis obligationer eller aktier - de såkaldte frie midler - skal man betale henholdsvis 37 og 42 procent i skat.

»Det betyder, at der skal være nogle år til pensionsalderen, før det bedre kan betale sig med en kapitalpension end at spare op i frie midler. Præcis hvor lang tidshorisont det er, afhænger af kommunen, men grænsen går et sted mellem 2 og 13 år,« siger Las Olsen.

Andre muligheder

Kim Valentin, direktør i Finanshuset i Fredensborg, peger imidlertid på, at der også findes andre alternativer.

»Kapitalpension kan være en god ide. Men det kræver en vis tidshorisont. For mange kan det være en bedre løsning for eksempel at afdrage gæld, spare op i frie midler - eller måske købe fast ejendom. Det vil ofte kræve en individuel rådgivning at finde den rigtige løsning,« siger Kim Valentin.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?