Det kan være en dårlig ide at sætte pensionspengene i en ratepension, hvis du efter skattereformen ikke betaler topskat.
Ratepensioner: Indbetalinger
kan trækkes fra i topskatten,
mens udbetalingerne beskattes
med den trækprocent, man har
som pensionist.
Kapitalpension: Indbetalinger
kan kun trækkes fra i bund skatten.
Udbetalingen - der sker
på én gang - beskattes med 40
procent.
Er du blandt de 240.000
danskere, der i år er stoppet
med at betale topskat, bør
du måske lige kigge på, om du
sparer op til din pension på
den mest optimale måde.
Normalt er det god latin at
spare op på en ratepension,
når man betaler topskat. Fidusen
er, at man kan trække
indbetalingerne fra i den dyre
topskat, mens man som regel
kan nøjes med at betale en
lavere skat, når pengene med
tiden skal udbetales.
Men det kan være en dyr
fornøjelse, hvis man ikke
længere betaler topskat, viser
en analyse fra Danske Bank.
»Opsparing via pensionen
er stadig et godt råd. Det er
bare ikke sikkert, at det skal
være den pension, man plejer
at bruge,« siger Las Olsen,
privatøkonom i Danske Bank.
Det er nemlig ikke kun fradraget
i topskatten, man går
glip af, hvis man fortsætter
med ratepensionen.
I modsætning til en kapitalpension
kan udbetaling af
en ratepension betyde, at man
mister offentlige ydelser, man
ellers ville være berettiget til.
Det gælder for eksempel folkepensionens
tillæg på knap
68.000 kroner om året.
Reglen er, at man mister en
del af sit pensionstillæg, hvis
man eksempelvis som enlig
pensionist får udbetalt mere
end 61.300 kroner om året af
sin egen pension. Er udbetalingen
over 281.000 kroner,
mister man hele tillægget.
»Hvis man ikke længere
betaler topskat, kan det
faktisk ende med at være en
rigtig dårlig forretning at
spare op via sin ratepension,«
siger Las Olsen.
Betaler man ikke længere
topskat, er det derimod ofte
en fordel at betale til en kapitalpension
i stedet for. Udbetalingen
af kapitalpensioner
bliver nemlig ikke modregnet
i pensionstillægget.
Kapitalpensionen har dog
den ulempe, at udbetalingen
beskattes med 40 procent,
mens fradraget for indbetalinger
er noget mindre,
typisk omkring 37 procent,
afhængigt af kommuneskatten.
Til gengæld betaler
man kun 15 procent i skat af
afkastet i en pensionsordning.
Vælger man i stedet at
sætte pensionsopsparingen
i eksempelvis obligationer
eller aktier - de såkaldte frie
midler - skal man betale
henholdsvis 37 og 42 procent
i skat.
»Det betyder, at der skal
være nogle år til pensionsalderen,
før det bedre kan betale
sig med en kapitalpension end
at spare op i frie midler. Præcis
hvor lang tidshorisont det er,
afhænger af kommunen, men
grænsen går et sted mellem 2
og 13 år,« siger Las Olsen.
Kim Valentin, direktør i
Finanshuset i Fredensborg,
peger imidlertid på, at der
også findes andre alternativer.
»Kapitalpension kan være
en god ide. Men det kræver en
vis tidshorisont. For mange
kan det være en bedre løsning
for eksempel at afdrage gæld,
spare op i frie midler - eller
måske købe fast ejendom. Det
vil ofte kræve en individuel
rådgivning at finde den
rigtige løsning,« siger Kim
Valentin.