Efterlønnen dør ud af sig selv

En række politiske partier med De Konservative, De Radikale og Liberal Alliance i spidsen tordner mod efterlønsordningen.

Men i virkeligheden kan de spare på krudtet. For efterlønsordningen er stille og roligt ved at dø ud helt af sig selv.

På bare 10 år er der således forsvundet mere end 400.000 personer ud af ordningen, så det i dag kun er halvdelen af alle a-kassemedlemmer, der betaler til efterlønnen.

Fortsætter faldet i samme tempo, vil efterlønsordningen være forsvundet helt af sig selv om godt 25 år.

Gode penge at spare

»En af grundene til, at stadig færre betaler til ordningen, er, at bordet fanger, hvis du ikke er meldt til, når du fylder 30 år. I den alder er der ikke mange, der tænker på pension og efterløn. Det er også i de år, mange stifter familie og måske køber hus. Så det er rare penge at spare, især hvis du ikke tror, at ordningen fortsat eksisterer, når du passerer de 60 år,« siger Per H. Jensen, der som professor ved Aalborg Universitet har forsket i efterløn.

Ser man alene på de 30-34-årige - altså efter, at det er for sent at springe på - har kun 56 procent valgt at gå med. Det vil sige, at 44 procent i den alder aldrig nogensinde vil kunne få efterløn.

I 2000 var det det kun 36 procent af de 30-34-årige, der for altid havde vinket farvel til efterlønnen.

Kæmpe modregning

Per H. Jensen peger også på, at de skrappe modregningsregler af anden pension med tiden vil gøre ordningen mindre interessant.

Hans beregninger viser, at man kun vil få udbetalt 700 kroner om måneden i efterløn, når de seneste ændringer fra 2006 er slået igennem, hvis man går på efterløn som 62- eller 63-årig og har en arbejdsmarkedspension på 250.000 kroner.

»Eftersom flere og flere får stadig større arbejdsmarkedspensioner, vil det betyde, at efterlønsordningen også af den grund vil blive udfaset af sig selv,« siger Per. H. Jensen.

Han synes, at man derfor bør lade ordningen være i fred.

»Så vil det være en god ordning for dem, der ikke fik så godt fodfæste på arbejdsmarkedet og ikke fik sparet så meget op til pension.«

Færre går på efterløn

Det er ikke kun antallet af efterlønsberettigede, der falder. Der er også stadig færre, som benytter ordningen. Ifølge en opgørelse fra professor Peder J. Pedersen, Aarhus Universitet, gik fire ud af ti 60-64-årige på efterløn i 2004. I dag er det kun tre ud af ti.

Det sammenholder han med, at ledigheden blandt de 55-59-årige i dag kun er marginalt højere end den gennemsnitlige arbejdsløshed.

»Det tyder på, at arbejdsgiverne i højere grad efterspørger ældre medarbejdere. Hvis den ældre del af arbejdsmarkedet oplever at føle sig mere værdsat, viser undersøgelser, at de venter nogle år med at gå på efterløn. Det trækker også i den rigtige retning,« siger Peder J. Pedersen.

Han mener dog ikke, at man blot skal vente på, at efterlønnen forsvinder af sig selv.

»At ordningen måske er væk i 2036, hjælper os ikke så meget her og nu,« siger Peder J. Pedersen.

Per H. Jensen ser anderledes på det.

»Mange mener, at alle landets problemer vil være løst, bare man afskaffer efterlønnen. Det er det rene pjat,« siger han.