Regeringen vil give virksomhederne flere penge for at ansætte praktikanter, men virksomheder er ligeglade.
Mange virksomheder
vælger ikke at følge
regeringens opfordring til
at ansætte flere elever og
lærlinge. Også selv om der fra
næste år følger 70.000 kroner
med i bonus.
Regeringen har i et nyt
udspil foreslået, at den nuværende
bonus for at tage en
lærling eller elev forhøjes fra
50.000 til 70.000 pr. indgået
aftale i 2011.
Men kun hver sjette
virksomhed vil ansætte flere
lærlinge eller elever, selv om
bonussen forhøjes.
Det viser en undersøgelse,
som jobportalen Ofir.
dk har foretaget blandt 747
virksomheder i det private og
offentlige.
Vi ansætter ikke flere
Murermester Michael Poulsen
fra Greve er en af dem,
der ikke vil ansætte lærlinge
trods den økonomiske gulerod
fra regeringen.
»Tilskuddet ændrer ikke
noget for mit vedkommende.
Vi er et lille firma, og der er
ikke plads til en lærling med
det arbejde, som vi går og
laver,« siger han.
I den store entreprenørvirksomhed
MT Højgaard
ændrer regeringens forslag
heller ikke på antallet af
elever.
»Nej, vi ansætter ikke
flere af den grund, for vi har en fast turnus, vores elever
kører i. Og vi har et fast
antal hele tiden,« siger Irene
Chabior, der er ansvarlig for
kontor- og økonomieleverne
i virksomheden.
Regeringspartiet Venstres
uddannelsesordfører, Anne-
Mette Winther Christiansen,
mener, at den forhøjede
bonus nok skal slå igennem.
»Jeg har fået flere henvendelser
fra virksomheder,
som sagde, at hvis bonussen
gjaldt fra nu, var de klar til
at tage praktikanter ind. Så
det kommer an på, hvem
man spørger,« siger hun og
understreger, at meningen
er, at der skal være 9.000
praktikpladser flere inden
udgangen af 2011.
Tilskud uden stor effekt
To ud af tre virksomheder
i undersøgelsen fra Ofir.dk
svarer, at de ikke har ansat
flere lærlinge eller elever
på grund af den nuværende
bonus på 50.000 kroner.
Virksomhedernes tilbageholdenhed
er et tegn på
ansvarlighed og helt logisk,
mener Svend Berg, der er
uddannelseschef hos Dansk
Erhverv.
»Uanset om tilskuddet er på
50.000 eller 70.000 kroner,
skal virksomheden jo være
sikker på, at der er omsætning
nok i fremtiden til at
aflønne eleven. Man kan jo
ikke bare sige farvel og tak,
når man først har ansat en
elev. En ansættelse er på to
eller tre år,« siger uddannelseschefen.