Denne weekend starter influenzasæsonen, der koster tusinder af sygedage. H1N1 er blandt årets influenzatyper, og risikogruppen er derfor blevet udvidet
Influenza og forkølelse er i familie med hinanden.Se her, hvor der er forskel på de to sygdomme:
|
|
|
|
|
Op mod hver femte dansker kan se frem til en tur under dynen med influenza.
Den officielle sæson løber i perioden 1. oktober til 1. marts, og influenzaen er for de fleste en irriterende, men forbigående gene ved vinteren. Men for tusinder af danskere kan sygdommen blive dødelig alvor.
Mellem 1.000 og 3.000 mennesker dør i løbet af en influenzasæson. Ni ud af ti af dem er ældre og stærkt sygdomssvækkede personer.
Efter H1N1-pandemien sidste vinter har myndighederne valgt at udvide risikogruppen, så den nu også omfatter gravide, der har passeret 12. uge, og overvægtige med en BMI over 40.
Det skyldes, at disse grupper har en lidt forhøjet risiko for komplikationer som lungebetændelse og vejrtrækningsbesvær, hvis de bliver smittet. For de gravide er der også en øget risiko for at abortere.
Sidste år skabte H1N1-pandemien frygt og uro over hele verden.
Nu er den tilbage som årets sæsoninfluenza.Statens Serum Institut har indkøbt omkring 700.000 doser vaccine, der bliver fordelt til læger.
Vaccinen beskytter mod H1N1 og to andre influenzavira, der netop nu huserer i Australien og Sydøstasien, hvor influenzasæsonen starter og årets virustyper identificeres. Herfra spreder virussen sig til resten af verden.
Lægerne er forberedte, så de ikke bliver rendt over ende.
Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger, lover, at lægerne ikke får så travlt med at vaccinere, at de overser personer, der har brug for lægehjælp.
Hos langt de fleste læger vil der være særlige dage eller bestemte tidsrum, hvor man kan komme og blive vaccineret.
Nogle praktiserende læger henviser også til Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS), der i løbet af en sæson besøger mere end 1.000 arbejdspladser og vaccinerer op mod 30.000-40.000 sunde og raske danskere, der ikke gider spilde en uges tid i sengen.
»Du kan ikke træne dig fra en influenza. Du kan ikke spise dig fra en influenza. Det eneste, der virker, er en forebyggende vaccination,« siger Karsten Jørgensen, direktør i DLVS.
En influenzavaccination beskytter dog ikke 100 procent mod at blive syg. Erfaringsmæssigt får mellem 10 og 30 procent af de vaccinerede alligevel influenza.
Hos de ældste er det helt op til 40 procent af de vaccinerede, der kan få influenza. Men for alle gælder det, at sygdomsforløbet bliver meget mildere, end hvis de ikke var blevet vaccineret.
Influenzavira muterer hele tiden og danner nye stammer, som er svære at forudse. Det er medicinalindustriens afgørende argument for ikke at udvikle en influenzavaccine, der beskytter i mange år.
Langtidsvirkende vacciner bruges for eksempel mod stivkrampe og andre sygdomme.
»Hvis man skal udvikle en vaccine mod alle kendte influenzavira, vil der være flere bivirkninger, og prisen vil at afspejle det store forskningsarbejde,« siger Jørgen Clausen, som er cheføkonom i medicinalindustriens brancheforening, LiF.
Nils Strandberg Pedersen, direktør i Statens Serum Institut, mener, at der er et stort behov for at udvikle langtidsvirkende vacciner.
»Det er forskningsmæssigt et meget forsømt område, og der vil gå meget lang tid, før man ser en langtidsvirkende vaccination,« siger han.