Læs avisen online

Kvinder tror mest på deres drømme

Kvinder tror, at deres drømme er underbevidsthedens talerør. Mænd er mere skeptiske

  • 06. september 2010 13:00
  • cpp@sondagsavisen.dk
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Kvinder tror mest på deres drømme

Det kan dine drømme betyde

At blive forfulgt:
Der er dele i dit liv, som du endnu ikke har taget stilling til, men som trænger sig på.

At falde:
Du har en angst for at give dig hen til det, du virkelig føler. Det kan være en frygt for at miste kontrol.

At komme for sent:
Det handler om utilstrækkelighed. Det kan betyde, at man ikke får gjort det, der er virkelig vigtigt i ens liv.

KILDE: OLE VEDFELT, DRØMMEFORSKER OG PSYKOANALYTIKER


Kvinder tror mest på deres drømme

Med et pludseligt sæt i kroppen kastes man ud af drømmen, helt svedig og med pulsen oppe i det røde felt. Drømmen har stadig sit tag i en, selv om billederne allerede begynder at forsvinde.

Men betyder drømmene noget, eller er de uhåndgribelige drømmebilleder ren volapyk?

Ifølge en undersøgelse, som Interresearch har foretaget for Søndagsavisen, tror 6 ud af 10 kvinder, at deres underbevidsthed forsøger at kommunikere med dem igennem drømmene. Det gælder kun for 4 ud af 10 mænd.

Kvinder er påvirkede af drømme

Kvinder er mere indstillede på at reflektere over deres problemer, og der kan drømme være en mulig indgangsvinkel. Det mener Sanne Neergaard, som er uddannet psykolog med speciale i kvindepsykologi.

Kvinder er optagede af, hvad der rører sig i deres eget - og andres - indre, fortæller hun. Desuden er de mere tilbøjelige end mænd til at lede efter alternative forklaringer.

»Hvis du sætter dig ved et hvilket som helst cafebord, kan du høre kvinder gennemanalysere deres hverdagsproblemer. Og der er drømmene med garanti inde over.«

»Omvendt er mænd rationelle, det er en del af deres handlingsmønster. Og drømme er jo ikke rationelle,« siger Sanne Neergaard.

Vi bruger ikke vores drømme

Trods kvindernes mere åbne sind viser Søndagsavisens undersøgelse, at kvinder og mænd er forholdsvis enige om, hvor meget drømme får lov til at påvirke beslutninger.

23 procent af mændene og 26 procent af kvinderne har ladet drømme få indflydelse på beslutninger.

Drømmeforsker og psykoanalytiker Ole Vedfelt mener, at drømme er kroppens måde at fortælle os, at vi på en eller anden måde afviger fra os selv. Hvis man lytter til drømmenes budskab, kan de derfor være et værktøj til at få det bedre med sig selv, mener han.

»Hvis du i drømmen oplever dit liv som et fængsel - så gør du det også i virkeligheden,« siger Ole Vedfelt.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?