I begyndelsen af august kunne ferieliv.dk berette om en steward, der var gået amok på en passager, for efter at hoppe ud af det stillestående fly.
Det er sidenhen kommet frem, at stewarden var særdeles populær både blandt flyselskabet JetBlue, de rejsende og stewardens nærmeste kolleger, men at han altså fik nok, da en passager talte grimt til ham.
Det er endnu uvist hvorfor netop denne passager fik bægeret til at flyde over, men den bizarre sag er nu endt med, at stewarden ikke længere er ansat af JetBlue. En talskvinde har udtalt til CCN, at JetBlue ikke vil komme ind på grunden til hvorfor samarbejdet er ophørt og vil heller ikke sige direkte, at manden er blevet fyret.
Steven Slater, der er stewardens navn, er for nogen blevet en hverdagshelt og et symbol på, at man ikke skal finde sig i hvad som helst og at den gamle kendingsmelodi 'Kunden har altid ret' ikke altid passer.
At mange støtter den vrede steward er tydeligt på Facebook, hvor over 200.000 er fan af ham.
Læs: Steward var firmaets mand