Verdens første kommercielle rumhavn tager i øjeblikket form i New Mexico.
I 2007 afslørede arkitekter de færdige planer for verdens første kommercielle rumhavn Spaceport America, der kommer til at ligge i New Mexico, USA. Rumhavnen vil være hovedsæde for selskabet Virgin Galactic, et selskab der specialiserer sig i rumturisme. Selskabet er en del af Virgin-koncernen, der styres af den rumglade Richard Branson.
Hen over sommeren er arkitekternes tegninger begyndt at tage form ude i ørkenen, hvor lufthavnen i sidste ende skal falde ind i de støvede omgivelser med sit afrundende og flade design.
Rumhavnen forventes at stå klar i 2010/11, og snarligt derefter forventes de første flyvninger at starte. Virgin Galactic vil sende turister op i 100 km højde i nogle minutter. Her vil turisterne opleve vægtløshed og følelsen af rumrejse. Prisen? Omkring 20.000 dollars eller lidt mere end 100.000 - for én tur.
Læs mere om Spaceport America og se byggeriet