Læs avisen online

Tag til det store land i nord

I mange år har Norge været en stor del af den globale turisme, med tre millioner besøgende turister i Oslo hvert år. Men Norge er mere end Oslo og Ferieliv.dk giver dig, i samarbejde med Journeyetc.com, gode råd til hvad du skal og ikke skal gøre, hvis du planlægger en rejse til det store land i nord

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Tag til det store land i nord

Undgå den meget kolde vinter

Vi er vant til kolde temperaturer i Danmark, men det kan blive virkelig koldt i Norge, så med mindre der står skiferie på dagsordenen, så undgå Norge i vintermånederne. Dagene er korte og kolde, og selvom vinter i Norge er et smukt syn, er der ikke meget andet at gøre end at tage skiene eller snowboardet på og suse ned af de mange løjper.

Tag i stedet af sted i foråret eller om sommeren, hvor de lange dage er ideelle til at udforske den smukke natur. Hvis ferien har romantiske undertoner kan de anbefales at udnytte det gode vejr og sove under åben himmel og nyde synet af stjerner så langt øjet rækker. Hvis du finder himmelen fascinerende kan et anbefales at rejse lidt nord for Oslo, hvor du kan opleve den smukke midnatssol på første række.

Foto: Colourbox

Norge er andet end sne og løjper. Der er masser af smuk natur, der bryder frem under sneen, når foråret kommer.

Lad være med at undervurdere størrelsen

Norge er hjem til omkring 4.8 millioner mennesker og som indbygger i et lille land som vores lyder det ikke af så meget, men størrelse af landet er en helt andet historie. Afstanden fra Oslo til Kirkenes højt mod nord er den samme som afstanden fra Oslo til Rom. Af samme grund bør du tage mindst en uge ud af kalenderen, hvis du besøger Norge. Så er der tid til både at besøge Oslo og se nogle af de andre seværdigheder det store land byder på.

I Oslo er der stor mulighed for at besøge museer til en hver smag. På Naturhistorisk Museum kan du gå blandt dinosaurer, på Nasjonaltgalleriet kan du sætte hånden for munden og blive imponeret over Edvard Munchs ‘Skriget’ og du Holmenkollen Skimuseum kan du genopfriske din skihistorie.

Når du har tilbragt et par dage i Oslo er det på tide at komme ud og se resten af landet med alt hvad det indebærer. Norge byder på kæmpe gletsjere og endnu større bjerge, der bestemt er et besøg værd.

Foto: Colourbox

Bjerge og gletsjere pryder landskabet.

Undgå kiosker og Karl Johan Gatan

Som i Danmark er priserne i de norske kiosker en del dyrere end i supermarkederne og selvom det kan virke som en god og hurtig løsning, bør man undgå at handle ind der.

Det samme gælder spisning på Karl Johan Gatan, som er Oslos udgave af Københavns Strøg. Gaden er fyldt med turister og priserne er derefter.

Hvis aftenen står på hjemmelavet mad, så tag et smut i supermarkedet, hvor du også kan få en smag for det lokale køkken. Det er en god ide at købe godt ind, hvis supermarkedet ikke ligger i nærheden. Det er hyggeligt at handle i andre lande, men hvis det tager lang tid at komme frem og tilbage forvinder det sjove hurtigt.

Hvis I ikke er I humør til at lave mad, så fortvivl ikke. Norge byder på masser af lækre restauranter og der er noget til enhver smag, om det er indisk, pakistansk eller norsk.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?