Læs avisen online

Alt inkluderet - eller er det?

At rejse på ferie med all inclusive er blevet mere og mere populært, men du skal kigge dig godt for - all inclusive er nemlig ikke altid med alt inklusive.

  • 02. september 2010 10:00
  • fp@viviro.com
Foto: Flemming Poulsen
Foto: Flemming Poulsen


Alt inkluderet - eller er det?


Alt inkluderet - eller er det?

Selv om all inclusive-konceptet oprindelig opstod i 1950 på Mallorca med åbningen af det første Club Med Resort, har det traditionelt været mest udbredt i Caribien. Igennem årene har vi set mange forskellige varianter af all inclusive, og nu, hvor konceptet for alvor er blevet udbredt og populært i Europa, er der flere varianter end nogensinde før.

De fleste steder koster ungernes is ekstra

Foto: Colourbox

Kig konceptet efter i sømmene

Man skulle umiddelbart tro, at når man bestiller all inclusive, så er alle drikkevarer, måltider, snacks og så videre inkluderet i prisen, men sådan er det langtfra.

I Caribien er det stadig helt normalt, at du får alt inkluderet, og at kvaliteten er helt i top. Her er der typisk gratis drikkevarer døgnet rundt, minibaren er gratis, og der er mulighed for at vælge mellem både buffet og flere a la carte-restauranter samt snacks døgnet rundt - uden at det koster ekstra.

Derimod er der i Europa mange varianter. Lige fra 'rigtig' all inclusive til de meget skrabede, der mere minder om fuldpension, hvor drikkevarer og snacks er begrænset til nogle få faste tidsrum. Her er drikkevarer mellem måltiderne og om aftenen for eksempel ikke inkluderet, og der er kun mulighed for at spise buffet til alle måltider.

Derfor gælder det om at holde tungen lige i munden, når du bestiller din rejse.

Mange all inclusive hoteller har både buffet og a la carte restauranter

Foto: Colourbox

Du får, hvad du betaler for

Selv har jeg flere gange oplevet, at nogle af de luksuriøse hoteller begrænser det antal gange, man kan bestille bord på a la carte-restauranterne, hvis man har booket en pakkerejse, hvorimod der ingen begrænsninger er, hvis man bestiller værelset direkte på hotellet.

Konceptet all inclusive lugter lidt af luksus, når man hører det omtalt, men lad dig ikke snyde. For der er lige så stor forskel på all inclusivehoteller som på andre hoteller. Nogle er yderst luksuriøse og holder et niveau, vi kun tør drømme om, mens andre er meget skrabede og bruger de billigste mad- og drikkevarer. En tommelfingerregel er, at du - som med så meget andet - får, hvad du betaler for.

Når rejsebureauerne og hoteller omtaler all inclusive, er det derfor klogt at spørge, hvad det reelt indebærer. Ofte koster is til børnene for eksempel ekstra - ligesom udvalget af drikkevarer er begrænset til billige lokale mærker.

Det kan være en fi n løsning, hvis prisen er god og du vil nøjes med den billigste lokale vin til aftensmaden eller en ukendt rom af tvivlsom herkomst til din Cuba Libre. Men ønsker du kendte mærker og et lidt højere niveau på vin og mad, kan det ende med at koste dig kassen i ekstra omkostninger.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?