Der er normalt ikke meget at grine af, når man flyver på economy class. Det fik en stewardesse hos Lufthansa lavet om på.
En rutineflyvning fra Tel Aviv til Frankfurt blev en lille smule sjovere for passagererne på økonomiklasse end sædvanligt.
Da der skulle deles puder ud til passagererne, begyndte stewardessen at kaste puderne til de rejsende.
Passagererne var ikke sene til at fange ideen, og der opstod en decideret pudekamp, som endte med at stewardessen skraldgrinende måtte tage flugten.
Hændelse var til stor morskab både for flypersonalet og passagerer.
En talskvinde fra Lufthansa siger til AOL Travel News, at selskabet opfatter episoden som en sjov og uskyldig hændelse
- Det er passagerer, som har det sjovt, og det viser da, at vi stadig tilbyder puder til vores passagerer på økonomiklasse, udtaler hun.
En af passagererne optog pudekampen på sin mobiltelefon. Se videoen herunder.