Nyt ferielegat skal give tilbage til landets ildsjæle.
Danmarks største rejsearrangør Star Tour belønner nu en af Danmarks største ildsjæle med et ferielegat på 50.000 kroner. Legatet er tiltænkt personen, der i dagens travle hverdag ikke har glemt at give og ofre sig for andre.
- Vi lever i en tid, der er kendetegnet ved individualisme, travlhed, stress og jag, og alligevel findes de mennesker, der lyser op som små sole i mange menneskers hverdag. Vi vil gerne fejre nærværet og uselviskheden blandt mennesker – men det er vigtigt at dem, der indstiller kandidater ikke siger noget til dem, for vi vil nemlig gerne selv overraske dem, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
Kender du en af disse personer? Hvis du gør, så følg linket i bunden af artiklen for at nominere personen til ferielegatet. Vinderen udvælges af en komité, der består af blandt andre Stig Ellig og Lisbeth Dahl og offentliggøres allerede 1. oktober 2010. Hvis du nominerer en, er du samtidig selv med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 5.000 kroner.
- Alle der kender sådan en hverdagshelt, kan indstille personen til vores store, nye rejselegat på startour.dk, siger Stig Elling.
Indstil en kandidat til legatet (eksternt link)