Drømmer du om et liv som kejser eller præsident, hvor du ikke behøver at røre en finger eller er den afslappede surferstil dit foretrukne drømmeliv? Ferieliv.dk giver dig her fem steder i verden, hvor kun fantasien sætter grænser.
Forestil dig vinflasker så langt øjet rækker. Hotel Marqués de Riscal i Spanien lader dig leve drømmen ud som vin connaisseur. Nyd den smukke udsigt fra gården og hav fornøjelsen af at smage nogle af verdens bedste vine. Siden 1980 har dette drømmested været himmelen for vinelskere og du vil ikke for et øjeblik savne øl eller spiritus. Nyd din middag med et glas vin til dig selv og et i maden og ryk derefter over i vinbaren og nyd endnu mere lækker vin. Hvis dit hovedet er lidt tungt dagen efter skal du ikke være nedtrykt. Tag et smut i hotellets specielle spa, hvor du kan få specielle vin-massager og behandlinger.
Drømmen om at leve som en præsident bliver til virkelighed på Hilton São Paulo Morumbi i Brasilien. Lev dig helt ind i rollen som begynder og slutter med en helikoptertur til og fra hotellet. Når du ankommer, vil du blive mødt med chokolade og champagne, og endnu vigtigere, nøglen til præsidentsuiten. Prisvindende kokke forkæler dig med romantiske middage. Du sover i en seng kun værdig for en præsident. Om morgenen nyder du en præsident-morgenmad inden du iklæder dig en morgenkåbe og gør dig klar til massager og behandlinger du kun kan drømme om. Hvis shoppe-genet presser på, står din personlige shopper parat og er klar til at lade dig shoppe som en præsident.
Kunne du tænke dig at være en Maharaja? Det er indisk og betyder kejser. Du sover i en seng, der er stor nok til ti mennesker på Taj Lake Palace i Udaipur i Indien. Skinnende hvid perlemor med majestætiske vægmalerier, eksotiske tæpper, kæmpe badekar. Det er bare nogle af de ting dit blik vil møde i dit drømmeliv som Maharaja. Når du er kejser bliver du opvartet af smukke kvinder i sari, rider på udsmykkede kameler og får lækre massager og behandlinger på Taj Spa. Om aftenen nyder du den smukke gård fyldt med springvand. Du vil føle dig som Aladdin og gården er fyldt med flaskeånder, der er parate til at opfylde alverdens ønsker.
|
Selvom du allerede bor i et forholdsvis koldt land kan du sagtens have drømt om et liv som eskimo. Det er nu muligt på Ice Hotel i Sverige. Omkring 200 km fra den nordlige polarkreds finder du det verdenskendte vidunder, Ice Hotel. Det er sted hvor kun fantasien sætter grænser. Alt er lavet af is, fra bordet i receptionen til din seng. Når du tjekker ind bliver du pakket ind i en dejlig varm pels og ført hen til cocktailbaren, hvor drinks i isglas står og venter på dig. Hvis du begynder at fryse og ikke længere kan føle dine fødder så tag et smut forbi hotellets restaurant – det eneste sted, der ikke er lavet af is. Din mad bliver dog serveret på isfade, så du slipper ikke helt din rolle som eskimo. Når søvnen presser på kan du selv bestemme om du vil gå all in som ægte eskimo eller om du er en lidt mere varmblodet type, der skal sove i en varm seng. Af sjove aktiviteter på hotellet kan nævnes udhugning af isskulpturer, isfiskeri, ture i snebiler og udflugter iført snesko.
|
Ikke alle fantasier behøver at omhandle præsidenter eller eskimoer. Måske drømmer du om et afslappet liv som surfer eller yogaekspert? Det kan lade sig gøre på Byron Bay Manor i Australien. Stedet har en helt speciel atmosfære, en bohemeagtig fornemmelse og passer perfekt til den afslappede surferstil. Du behøver ikke være ekspert på et bræt for at få fornemmelsen af havet – husk på, det er din fantasi. Inden du forlader stedet vil du føle dig som en af verdens bedste surfere. Tidlige yogaøvelser er et ritual på Byron Bay Manor, efterfulgt af nogle afslappende timer på noget af det smukkeste hvide sand i verden. Hvis du får brug for en pause fra yoga og surfing kan du nyde et par timer i den solopvarmede pool, snup en massage eller to i hotellets spa, læs en god bog eller nyd udsigten fra terrassen, mens solen går ned.