Der er stigende interesse for at blive sygeplejerske. Ikke mindst på grund af et par bryster på internettet.
Sygeplejerske-, radiograf og
bioanalytikeruddannelsen
har haft succes med at
promovere de hvide kitler på
nettet med kampagnen 'Hvid
Zone'.
Over 2.700 flere har sendt
en ansøgning om at komme
ind på sygeplejestudiet i år
end i 2008. Og antallet af
unge, der vil være radiograf
eller bioanalytiker, er mere
end fordoblet siden 2008.
Kampagnen for de hvide
kitler har ikke været helt
traditionel.
En humoristisk YouTubevideo
med en sygeplejerske,
der 'genopliver' en ung,
mandlig patient med sine
bryster, har været et af midlerne.
At noget af den øgede interesse
kommer fra kampagnen
'Hvid Zone', er man ikke
i tvivl om hos Dansk Sygeplejeråd,
der står bag den
sexede reklamefilm sammen
med en række andre organisationer
i de hvide kitlers
univers.
- Kampagnen virker.
Vi har oplevet en markant
stigning i interessen for
vores fag, og noget af den
kommer helt klart fra viral
markedsføring, siger Anne
Granborg, som er administrerende
direktør i Dansk
Sygeplejeråd.
Viral markedsføring er
kort sagt reklame, som er
målrettet sladdereffekten på
sociale netværk som Facebook
og YouTube.
Filmen med den noget
utraditionelle genoplivning
optræder ikke på kampagnens
officielle hjemmeside,
hvidzone.dk, men skal findes
på YouTube.
Anne Granborg forklarer:
- Det er et alternativt forsøg
på at skabe noget ekstra
opmærksomhed om kampagnen.
Den har det klare formål
at få folk ind på hvidzone.dk,
hvor de så finder oplysninger
om uddannelsen til sygeplejerske.
Se filmen:
I Esbjerg har man også satset
under bæltestedet i et forsøg
på at trække flere unge til
byen, men med knap så meget
held som hos sygeplejerskerne.
I en brochure, som reklamerer
for Studiebyen Esbjerg,
er der blandt andet et billede
af en ung studine kun klædt
i T-shirt. I en taleboble siger
hun:'Nej mor ...! Det er ikke
som Paradise - bare lidt gruppearbejde'
... I baggrunden
sidder tre afventende fyre i
bar overkrop.
Den kampagne har dog
ikke i overbevisende grad fået
flere til at søge mod Esbjerg
i deres studietid, viser tallene
fra Den Koordinerede
Tilmelding.
Christian Strand, direktør for
interaktive medier i mediabureauet
IUM er ikke i tvivl
om, hvorfor de hvide kitler
har haft succes med deres
kampagne:
- Sygeplejerskerne har
været smarte og spillet
med på deres målgruppes
præmisser, og de har valgt at
placere kampagnen der, hvor
deres målgruppe færdes - på
nettet.
- Esbjerg har derimodvalgt
en mere gammeldags
tilgang og blevet straffet for
det.