Hvis du fik afslag på dit ønske om en videregående uddannelse i år, er her hjælp til at blive klar til næste runde
Efter forårets mange ansøgninger
og sensommerens
mange afvisninger går
mange nu rundt og venter på,
at det atter bliver tid til at søge
ind på drømmestudiet.
Hvis du er blandt dem, der
venter, er her nogle gode råd
til, hvordan du kan forberede
dig til næste ansøgningsrunde.
Rådene kommer fra
Torben Theilgaard, som til
daglig arbejder ved Studievalg
København med at guide
unge mennesker om deres
fremtidige studievalg.
Fokuser målrettet på en eller to uddannelser, du virkelig ønsker dig. Det vil gøre det nemmere at forberede dig specifikt på optagelseskravene næste gang.
Hvis du i første omgang ikke kom ind, er der god grund til at kigge på, hvad du kan gøre bedre til næste gang. Første skridt på vejen kan være at søge vejledning hos en studievejleder. De fleste svarer gerne på spørgsmål, og du kan for eksempel finde uafhængige vejledere igennem uddannelsesguiden (ug. dk) eller den koordinerede tilmelding (kot.dk).
For at blive bedre er du nødt til at finde ud af, hvad du skal være bedre til. Du kan selv være med til at undersøge kriterierne for dit drømmestudie ved at læse om det online. Måske er der noget, du ikke har lagt nok vægt på i første omgang, eller måske er det nødvendigt at opnå en højere karakter i et specifikt fag - det kan klares gennemefteruddannelse.
Hvis du på nuværende
tidspunkt sidder og ryster på
hovedet, fordi du allerede har
været igennem alle ovenstående
punkter, er der ingen
grund til at tabe al selvtillid.
Ifølge Torben Theilgaard kan
det i visse tilfælde være tæt
på umuligt at kvalificere sig
til drømmestudiet - simpelthen
fordi der er for mange
ansøgere.
- Man kan kvalificere
sig så og så meget, men det
kan være urimeligt svært at
komme ind på det ønskede
studie.
Derfor er der ikke meget
andet at gøre end at blive ved
med at prøve - og ikke tabe
gejsten, når det ikke lykkes.