Nu kan du se 3D-film hjemme i stuen. Effekten er endda bedre end i biografen, mener en ekspert efter test af fire 3D-fjernsyn.
- På de gode 3D-fjernsyn er
effekten meget bedre end
i biografen, siger redaktøren
af Flatpanels.dk, Rasmus
Larsen, der har testet fire 3Dfjernsyn for Søndagsavisen.
Forklaringen er, at biograferne
bruger billigere briller
og en ringere 3D-teknologi.
3D-billeder bliver skabt i
seerens hjerne, fordi øjnene
får vist hver sit let forskudte
billede.
I biografen bliver begge
billeder vist samtidig på
lærredet. 3D-fjernsyn viser
billederne i lynhurtige skift.
Det gør, at opløsningen på
3D-fjernsyn er dobbelt så god
som på 3D-film i biografen.
To dimensioner er ikke
længere nok, når folk skal
underholdes.
Siden filmen 'Avatar'
gik sin tredimensionelle
sejrsgang, har biograferne
været fyldt med film i 3D. Og
nu følger tv-producenterne
trop.
3D-teknologiens fortsatte
succes afhænger dog i høj
grad af indholdets kvalitet.
Både teknisk og kunstnerisk.
For at se 3D-tv skal du
have et par særlige briller på.
- Det kan være generende
og gør, at man ikke gider
se noget ligegyldigt, siger
tv-tester Rasmus Larsen og
uddyber:
- 3D er ekstremt afhængigt
af indholdet. Oplevelsen
vil stå og falde i takt med
indholdet.
- 3D er et fantastisk virkemiddel,
men det virker bedst til
de store, effektfulde film,
siger Peter Schepelern, der er
lektor på Institut for Film- og
Medievidenskab på Københavns
Universitet.
- Når der bliver kastet et
spyd i en 3D-film, så trækker
publikum hovederne til sig.
Det er en naiv attraktion, der
hurtigt bliver slidt op, uddyber
han.
Så hvis ikke publikum skal
blive trætte af 3D-effekten,
må filmskaberne turde bruge
3D på en ny måde i en anden
type film, mener lektoren.
|
Alle 3D-fjernsyn er testet ved hjælp af fysisk måleudstyr, som kan måle farver, sort og kontrast. Der er også udført seertest samt test af funktionalitet og brugervenlighed. Billedkvalitet dækker over såvel almindelige som 3D-billeder og vægter 70 procent i den samlede bedømmelse. Lyd, funktionalitet og brugervenlighed vægter hver især 10 procent. 3D-kvaliteten er bedømt ud fra, hvor godt tv'et viser dybde og dets evne til at holde billederne adskilt (3D-crosstalking), så der ikke dannes skygger. Skala for bedømmelse: Perfekt, meget god, god, middel, under middel og dårlig.
Se hele testen på Flatpanels.dk (eksternt link)