Læs avisen online

Udlejere udnytter unges bolignød

Prisen for et lejet værelse i Storkøbenhavn er nu oppe i 3.400 kroner om måneden i gennemsnit.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Udlejere udnytter unges bolignød

Boligejere med et ledigt værelse udnytter til det yderste, at tusindvis af nye studerende står uden bolig op til studiestart. Værst ser det ud i Storkøbenhavn, hvor lejen for et helt almindeligt værelse nu i gennemsnit er oppe på 3.405 kroner om måneden. Det er det samme, som et typisk kollegieværelse koster - og mere end en etværelseslejlighed i både Odense og Aalborg. Det er Boligportal.dk, der har set på udviklingen i huslejen for henholdsvis etværelseslejligheder og lejede værelser i de fi re universitetsbyer: København, Århus, Odense og Aalborg.

Værelsesudlejere har frit spil

- Vi kan se, at udbuddet af lejligheder er mindre end på samme tid sidste år, mens efterspørgslen er markant større. Da huslejen i de fleste lejligheder er reguleret, får den stigende efterspørgsel ikke betydning for lejen. Men når det gælder værelser, er det et helt andet marked, hvor der i praksis er frit spil. Jeg synes også, at det er nogle pebrede priser, vi ser, siger Henrik Løvig, der er direktør hos Boligportal.dk.

Boligportals tal viser da også, at huslejeforskellen er skrumpet gevaldigt ind mellem en selvstændig etværelseslejlighed og et hummer i et privat hjem. Således var forskellen i Odense i juli 2008 omkring 1.000 kroner. I dag er den på under 400 kroner. Tilsvarende er forskellen i Storkøbenhavn skrumpet fra cirka. 1.500 kroner i 2008 til 1.000 kroner i år.

Mange brænder nallerne

Lasse Harder, udlejningskonsulent i Ungesboligservice.dk, påpeger, at der fi ndes masser af kollegieværelser til samme pris, som de unge skal betale for et værelse i København. »På kollegiet kan man låse sin egen dør, og dertil kommer, at der er ordnede forhold omkring lejen. Der er mange, der brænder nallerne med private værelser,« siger Lasse Harder.

I Lejernes LO siger cheføkonom Jesper Larsen, at det faktisk er muligt at klage over lejen for et værelse.

- Problemet er, at de fl este kun har en måneds opsigelse, og at opsigelsen ikke skal begrundes. Så mange brokker sig ikke, fordi de risikerer at stå på gaden kort tid efter.

Prisen for et lejet værelse i Storkøbenhavn er nu oppe i 3.400 kroner om måneden i gennemsnit Mange unge tør ikke brokke sig over en høj husleje, fordi de kan blive smidt på gaden med kort varsel.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?