Hendes mand kan reddes af diplomatregler, men politisk hænger Helle T. i en tynd tråd, mener eksperter.
Helle Thorning-Schmidt
fremstod indtil for nylig
som en stærk statsministerkandidat.
Nu risikerer en
skattesag at rive gulvtæppet
væk under hende.
Hendes mand Stephen
Kinnock har siden 2004
arbejdet hos British Council
i Skt. Petersborg i Rusland,
indtil han i 2009 fi k nyt job
hos World Economic Forum i
Schweiz.
Skat arbejder netop nu
på højtryk med sagen, og
en række mulige scenarier
tårner sig op.
Søren Aagaard, specialist
i skatteret og skatteproces
i advokatkæden Advodan,
mener, at Stephen Kinnock
med hensyn til almindelig
lønindkomst kun har været
skattepligtig i Danmark siden
2009.
Når det gælder andre
former for indkomst - afkast
af formue, renteindtægter
og indkomst for udlejning af
hans lejlighed i London - går
skattepligten i Danmark
derimod flere år tilbage.
Med hensyn til skattepligten
af løn i 2009 hæfter Søren
Aagaard sig ved, at Stephen
Kinnock nu har indleveret
selvangivelse for 2009 til de
danske skattemyndigheder.
Ifølge advokaten virker
det som en erkendelse af, at
der ville komme en skattesag,
som han havde tabt, hvis
han ikke havde selvangivet
indkomsterne.
Når Stephen Kinnock ikke
er skattepligtig i Danmark
af lønindkomsten før 2009,
skyldes det nogle særlige
diplomatregler.
En anden af Danmarks
førende skatteeksperter,
Tommy V. Christiansen, er
helt på linje.
- Mit bedste bud er, at
Stephen Kinnock har været
skattepligtig i Danmark siden
2004. Men meget tyder på, at
han bliver reddet af gonggongen
på grund af diplomatreglerne,
siger han.
Søndagsavisen har bedt
tre politiske kommentatorer
om at vurdere konsekvenserne
for formanden.
Stephen Kinnock har aldrig været
skattepligtig i Danmark - hverken
af sin løn eller andre indtægter.
Politiske konsekvenser
Michael Kristiansen: Det udfald
vil gøre hende immun over for
flere angreb på hendes privatliv
- og sådanne angreb vil blive
opfattet som dårlig stil og ramme
budbringeren.«
Peter Mogensen: I den situation
vil sagen være lagt ned, men
uheldigvis vil der være en del
vælgere, der ikke vil forstå
substansen, og som vil mene, at
der nok alligevel er lidt om snakken
om Helle Thorning-Schmidts
mands skatteundragelse. Det vil
være urimeligt, men desværre
nok en politisk krigsomkostning.«
Niels Krause-Kjær: Hun vil ikke
blive tiljublet af sit bagland,
men presset vil falde bort, og
de politiske konsekvenser bliver
begrænsede.
Stephen Kinnock har været
skattepligtig i Danmark fra 2009,
men opgiver først sine indtægter
til Skat, efter at B.T. har ringet.
Politiske konsekvenser
Michael Kristiansen: Helle Thorning-
Schmidt vil måske juridisk
være reddet af B.T., men dommen
i fra folket vil være hård. Hendes
første forklaringer vil hænge ved,
og omkostningen vil være et massivt
tab af troværdighed.
Peter Mogensen: Dette vil betyde,
at der ikke juridisk er noget
komme efter, men at VKO i politisk
sammenhæng kan gennemføre et
karaktermord på Helle Thorning-
Schmidt, fordi hun startede
med at understrege, at de fulgte
reglerne til punkt og prikke.
Niels Krause-Kjær: Formelt set
er alt i orden. Helle Thorning-Schmidt
har allerede fået de politiske
skrammer, og dette udfald vil
ikke belaste hende yderligere.
Skattepligtig af lønindkomst fra
2009 og skattepligtig af andre
indtægter (renter og lejlighed i
London) helt tilbage fra 2004.
Politiske konsekvenser
Michael Kristiansen: Et sådant
udfald vil kaste Helle Thorning-
Schmidt ud i en større politisk
krise, og politiske angreb fra
hendes modstandere vil være
legitime. De vælgermæssige
omkostninger risikerer at blive
så markante, at et systemskifte
muligvis fortoner sig.
Peter Mogensen: Dette vil
være tæt på at afslutte Helle
Thorning-Schmidts karriere, fordi
skattebetaling er vigtig for vælgerne,
og fordi Helle Thorning i
almindelige menneskers øjne er
højtlønnet.
Niels Krause-Kjær: Dette er det
mudrede udfald. De borgerlige
vil banke løs på hende, og oppositionen
vil slå ring om hende.
Fuldt skattepligtig af både
lønindkomst og andre indtægter
(renter og lejlighed i London) fra
2004.
Politiske konsekvenser
Michael Kristiansen Helle
Thorning-Schmidt må træde
tilbage som formand for Socialdemokraterne
og opgive målet om
at blive landets statsminister.
Peter Mogensen: Det er slut.
Sker dette, vil Helle Thorning-
Schmidt nok blive nødt til skulle
gå af som formand før valget,
men jeg anser dette scenario som
urealistisk.
Niels Krause-Kjær: Det er
skrækscenariet. Hvis det bliver
udfaldet, vakler stolen under
Helle Thorning-Schmidt. Hendes
mand vil fremstå som grov skattespekulant,
og det er svært at
forestille sig, at man kan overleve
som statsministerkandidat med
sådan en fælleshistorie.