Læs avisen online

Vi flygter fra dyre Danmark

Over 900.000 danskere køber dagligvarer i Sverige og Tyskland. Det er nemlig billigere at handle i nabolandene.

  • 01. august 2010 10:00
  • mol@sondagsavisen.dk
Foto: Carsten Lundager
Foto: Carsten Lundager


Vi flygter fra dyre Danmark


Vi flygter fra dyre Danmark

Spar 30 kroner på pulverkaffen, og køb colaen til halv pris . Mange danskere er villige til at krydse landegrænser for at få fingre i gode tilbud. 917.000 danskere mellem 20 og 55 år har været på eller planlægger en tur til Sverige eller Tyskland for at købe dagligvarer. Det viser en undersøgelse, som Interresearch har foretaget for Søndagsavisen. Og grunden er ganske simpel:

- Danmark er dyrt, siger Martin Andersen, direktør i Pricerunner.dk, der har specialiseret sig i at sammenligne priser.

Pricerunner.dk's seneste undersøgelse kårede København til den næstdyreste af 33 hovedstæder - kun Oslo var dyrere. Derfor flygter danske forbrugere til nabolandene, hvor dagligvarer over en bred kam er billigere.

- Ud over bleer kan jeg faktisk ikke nævne ét sted, hvor Danmark er billigst, siger Martin Andersen fra Pricerunner.dk.

Danskerne køber sukker og sprit Grænsehandel har længe været populært i Tyskland. Men hos Fleggaard har de mærket et skift i forhold til, hvad danskerne køber. Tidligere købte de især vin, øl, sodavand, spiritus og slik, men i dag køber mange danskere også deres dagligvarer på den anden side af grænsen.

I Sverige er der ingen afgift på sukker, så der fylder danskerne stadig sodavand, slik og chokolade i kurven. Men også glutenfri fødevarer er et hit, fordi der i Sverige er et større sortiment end i Danmark.

- Nogle gange tømmer de danske kunder næsten hele hylden, siger Jörgen Winqvist, der er butikschef i et af Malmøs største supermarkeder, Coop Forum Jägersro.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?