Unge vil igen være landmænd. 'Bonderøven' på DR2 har givet landbruget et godt image.
Landbrug er ikke længere
kun historier om dyremishandling
og miljøsvineri.
Det er også historier om
økologi, dyrevelfærd og
bæredygtighed med 'Bonderøven'
på DR2 som den mest
slagkraftige prædikant.
Så når ansøgertallet på
landets 11 landbrugsskoler
er fordoblet på bare to år til
1.100 ansøgere i år, skal en del
af takken rettes mod Kanstanjegården,
hvor 'Bonderøven'
med det borgerlige
navn Frank Erichsen holder
til.
- Bonderøven kommer
med en positiv historie. Medierne
har tidligere skrevet
mest om landbruget som en
belastning. Den opfattelse
har Frank Erichsen været
med til at vende, siger forstander
Brian Caspersen fra
agroskolen i Hammerum.
Også hos Landbrug og
Fødevarer tager man hatten
af for af den unge jydes betydning
for fagets image.
- Bonderøven har helt klart
været med til at skabe positiv
opmærksomhed omkring
erhvervet, siger Carsten Jensen,
der er chefkonsulent for
uddannelse i organisationen.
De unge landmands-aspiranter
skal imidlertid ikke regne
med, at livet på landet er lige
så idyllisk som det, der bliver
fremstillet i 'Bonderøven'.
Ikke engang tilnærmelsesvis,
advarer Jeppe Bomann,
formand for Landboungdom.
- Frank har ikke et landbrug.
Han har nogle dyr og en stor
køkkenhave, og det lever han
af, fordi det bliver sendt på
DR2, siger han.
- Det er da et rigtig hyggeligt
program. Men hvis de
unge søger ind på landbrugsuddannelsen,
fordi de ser
'Bonderøven', så rammer de
helt forkert. Så bliver de slemt
skuffede.
- Nutidens landbrug er højeffektivt og meget teknologisk,
slår han fast.
Landbrugsskolerne behøver
dog ikke frygte bonderøve
med langhårede drømme om
at blive selvforsynende.
- Jeg tror, at de fleste ansøgere
er opmærksomme på, at
det danske landbrug slet ikke
ser sådan ud længere, siger
Carsten Jensen.
På agroskolen frygter man
heller ikke en invasion af
bonderøve.
Her hersker et gammelt
trækplaster stadig.
- Drengene kommer med
en forventning om, at de skal
ud at køre store maskiner.
Det er hovedfascinationen,
siger han og understreger, at
de nok ikke slipper helt for
'Bonderøven' alligevel.
- Han er da en af de personer,
jeg har stående øverst
på listen over mennesker,
jeg gerne vil invitere ind på
skolen for at udfordre med en
anden vinkel på landbrugsliv,
siger han.