Billige kartoffelskrællere er noget bras. Så køb en i god kvalitet, råder Danmarks hurtigste til at skrælle kartofler.
Tre minutter og syv sekunder.
Så kort tid skal kokken
Thomas Andersen bruge
på at skrælle to kilo kartofler,
og det gør ham til Danmarks
hurtigste kartoffelskræller.
Til daglig arbejder Thomas
Andersen i en vuggestue,
og her skræller han omkring
20 kilo kartofler om ugen.
- Først og fremmest skal
kartoffelskrælleren ligge godt
i hånden, ellers kommer det
til at irritere én. Kartoffelskrællere
kan være svære at
vænne sig til, siger Thomas
Andersen, der blev nummer
fire til DM i kartoffelskrælning,
men fik hele konkurrencens
hurtigst målte tid i
kvalifikationen til konkurrencen.
- Kartoffelskrællere bliver
relativt hurtigt slidte, og du
kan ikke sådan lige slibe dem.
Så køb én, der er billig nok til,
at du kan udskifte den hvert
halve år, siger han.
Kartoffelskrælleren må dog
ikke blive for billig. Kvaliteten
følger prisen, viser Søndagsavisens
test.
Thomas sværger til den
svenske stålklassiker, Jonas,
som testens ringeste er en dårlig
kopi af. Originalen er skarp
og har et fleksibelt blad, så du
kan skrælle begge veje. For
som hurtigskrælleren siger:
- Så bliver du hurtigere
færdig - og det er jo dét, det
handler om.
|