Mexikanske sikkerhedsfolk fik sig noget af en overraskelse, da de stoppede en mand i Mexico Citys Lufthavn. Manden havde gemt 18 aber under trøjen.
Manden, hvis navn er Roberto Sol Cabrera Zavaleta, havde sved på panden og var tydeligt nervøs og det gjorde sikkerhedsfolkene mistænksomme og de besluttede sig for at stoppe manden. Det var en fornuftig beslutning, for da de undersøgte manden fandt de ud af, at han gemte 18 aber i et hjemmelavet bælte under trøjen.
To af aberne havde ikke overlevet turen. Det drejer sig om de såkaldte Titi-aber, der er en truet art og derfor ulovlige at være i besiddelse af uden tilladelse, oplyser det mexikanske politi.
Indtil videre tilbageholdes Cabrera, mens efterforskningen kører, udtaler Mexicos Sikkerhedsråd i en pressemeddelelse.
Cabrera har udtalt, at han først transporterede aberne i sin kuffert, men besluttede sig for at have dem på sig, da han var bange for, at aberne ville tage skade, når kufferten skulle igennem x-ray.
De små Titi-aber har tilsyneladende fungeret som hans kæledyr. I fremtiden skal han nok overveje at holde lidt mindre ulovlige og opsigtsvækkende dyr som kæledyr.