Læs avisen online

Sådan undgår du dehydrering i sommervarmen

Sommerens sol og varme har for alvor ramt Danmark. Men med solens stråler følger også risikoen for solstik, dehydrering og hedeslag. Der i værste fald kan være livstruende

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Sådan undgår du dehydrering i sommervarmen

Solbadning, dåseøl og bare kroppe præger i høj grad de danske strande og parker for tiden. Men når danskerne skal have sol på deres blege kroppe udsætter de samtidig kroppen for et massivt væsketab.

Uanset alder er væskebalancen livsvigtig for at vores krop og hjerne fungerer. Væskebalancen er det forhold, der er mellem, hvor meget væske vi får gennem det, vi drikker og spiser - og hvor meget vi udskiller via sved, urin, udånding og så videre.

Mange elsker at nyde en kold øl eller to i parken, men alkohol er en farlig cocktail sammen med solbadning. For mens vand virker mod tørsten, så er alkohol dehydrerende. Derfor er det vigtigt at have en flaske vand med sammen med øllene.

Helt små børn og ældre er særligt i fare for dehydrering. Men hvis man sveder meget skal man også være ekstra opmærksom i sommervarmen. Og endelig skal syge der for eksempel får vanddrivende medicin helst holde sig fra alt for meget sol, hvis de vil undgå ubehag.

Hvor meget skal man drikke?

Væskeregnskabet balancerer nogenlunde, hvis vi drikker 1,5-2,5 liter for at holde kroppens væskebalance. Dette gælder for voksne, der laver moderat fysisk aktivitet og hvor vejret hverken er meget varmt, meget koldt eller meget blæsende. Hvis det er meget varmt, kan man have behov for at drikke mere.

Hvornår har man risiko for at dehydrere?

- Hvis man udsættes for meget varme (sauna, varmt vejr, feber, høj fysisk aktivitet)

- Hvis man indtager mindre væske end man har behov for.

- Hvis man tisser meget - for eksempel fordi man indtager vanddrivende piller eller drikkevarer som øl mm.

- Hvis man lider af diarré/opkast.

Tegn på dehydrering:

- Tørst

- Mørk, koncentreret urin. Hvis kroppen er ved at dehydrere, kan nyrerne til en vis grad kompensere ved at lave en mere koncentreret urin. Derfor kan mørk urin være et tegn på dehydrering

- Træthed/mathed

- Hovedpine

- Koncentrationsbesvær

- Slap hud/tørre slimhinder

- Indsunken fontanelle hos babyer

Gode råd:

- Få tilstrækkeligt med væske

- Spis lidt ekstra salt

- Undgå middagssolen

- Undgå overanstrengelse

- Undgå varmt tøj

Kilde: Netdoktor.dk




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?