Den ellers altid søde skuespiller er træt af mænd, der ser sig selv som prins Charming, når de er plakatfulde
Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
Du kan tillade dig at sige alt, så længe du gør det med et smil.
Hvad er den vigtigste telefonsamtale, du har haft?
Det er alt lige fra en, der har ringet til mig og fortalt, at jeg har fået et fedt job, til da min søster ringede til mig første gang fra Australien, hvor hun bor nu.
Har du en et mareridt, som går igen og igen?
Da jeg arbejdede på City Singler-showet, drømte jeg om dansetrin og sangtekster - og om, at alt ville gå fuldstændig galt.
Hvornår har du sidst grædt?
Da jeg sagde farvel til min søster i lufthavnen, da hun skulle flytte til Australien i et halvt år. Men jeg er nu ret følsom og græder tit, så det skal man ikke altid tage så tungt.
Hvad laver du om 10 år?
Jeg er skuespiller og forhåbentligt i gang med en masse spændende projekter.
Hvornår har du sidst fået skældud?
Da jeg kom til at cykle gennem Tivoli på vej til en prøve, var der en Tivoli-vagt, der blev godt gal i skralden.
Hvad forstår du ikke ved mænd?
Jeg fatter ikke, at de ofte tror, at de bliver mere og mere charmerende, efterhånden som alkoholen går ind.
Hvornår har du sidst brugt 1.000 kroner?
Jeg har lige hentet nogle plakater, som jeg fået indrammet, så det må være det.
Hvad er du som den eneste i din omgangskreds vild med?
At løbe i regnevejr.
LÆS OGSÅ: Sofie - fra sød pige til fræk kvinde