Kloge børn får fejldiagnoser

Når højt begavede børn keder sig så bravt i skolen, at de ikke kan sidde stille på stolen, risikerer de at få en diagnose i stedet for at få de udfordringer, de i virkeligheden har brug for.

- Der er fællestræk mellem børn med forskellige diagnoser og særligt intelligente børn, og det kan gøre det svært at skelne. Hvad er egentlig ADHD-adfærd, og hvad er en anden form for utålmodighed? Vi befinder os i en gråzone, siger Ole Kyed, der er børnepsykolog med speciale i intelligente børn.

Lærere skal have mere viden

Derfor udvikler op mod halvdelen af de højt begavede børn forskellige former for mistrivsel og risikerer at få en diagnose, fortæller han.

- Vi lever i en tid, hvor flere børn med diagnoser skal integreres i folkeskolen. Det betyder, at lærere og pædagoger skal have større viden om både karakteristika for diagnoserne og om, hvad de pædagogisk kan gøre, siger han.

Forældrene er ofte tidligt klar over, at deres barn ikke er som de andre, fortæller Pia Ryding, faglig koordinator hos foreningen Gifted Children, hvor intelligente børn kan finde ligesindede.

Men når de henvender sig til skolen, bliver de mødt med mistro.

- De føler desperation. Og ofte bliver de skudt i skoene, at de er pacer-forældre. Men de vil dybest set bare have glade børn, siger hun.

Barnet føler sig anderledes

Skolens afvisning har alvorlige konsekvenser for børnene, fortæller Benedikte Ask Skotte, formand for foreningen Skole og Forældre.

- Der er sjældent et sikkerhedsnet for de højt begavede børn, siger hun.

- Og det er svært for forældrene at sige til læreren, at man har et højt begavet barn, der gerne skal udfordres. Det oplever læreren som en kritik.

Pia Ryding er enig.

- Det ville være godt, hvis højt begavede børn bliver genkendt, inden de starter i skole. Det vil spare både børn og forældre for mange sorger, siger hun.