Nyd synet af dine kollegaer mandag morgen - resten af ugen går det kun ned ad bakke
Det kan godt betale sig at nyde af synet af kollegaerne en ekstra gang om mandagen. Resten af ugen går det nemlig kun ned ad bakke.
Ifølge en engelsk undersøgelse bruger vi nemlig langt mere tid på at smukkesere os mandag morgen end resten af ugen.
Det er butikskæden Debenhams, der står bag undersøgelsen, og den viser, at kvinder i gennemsnit bruger 76 minutter på at smukkesere sig mandag morgen.
Næsten en tredjedel af tiden går med håret, 18 minutter på make-up og 16 minutter er afsat til at finde den rette påklædning.
Allerede tirsdag er den samlede gennemsnitstid reduceret til 40 minutter, og sådan fortsætter nedturen til fredag, hvor kvinder 'kun' 19 minutter på morgentoiletten.
Også mænd sløser med udseendet i takt med, at ugen skrider frem. De bruger i gennemsnit 28 minutter om mandagen, 14 minutter om tirsdagen og 11 minutter resten af ugens dage.
Læs også:
Quiz: Hvad lavede de før de blev kendte?