Læs avisen online

Danskerne skærer ned på sommerferien

Feriekronerne er geografisk er skævt fordelt. Kun Hovedstadsregionen holder sidste års niveau

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Danskerne skærer ned på sommerferien

Den økonomiske krise går nu også ud over danskernes sommerferie. Sommerferiens budget er således barberet ned med 11 procent i år. Det svarer til et fald på over 3 milliarder kroner i gennemsnit sammenlignet med i fjor. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Nordea.

Ifølge undersøgelsen, som Nordea nu har lavet fem år i træk, vil en husstand bruge 11.800 kroner i gennemsnit på at holde ferie. Det er en reduktion af budgettet med 1.500 kroner i forhold til sidste år.

Læs også: Virksomheder sparer sundhed væk

Feriekroner er skævt fordelt

Undersøgelsen viser også, at feriekronerne er skævt fordelt hen over Danmarkskortet.

Hovedstadsregionen holder således niveauet fra i fjor med over 14.000 kr. pr. husstand i gennemsnit, mens resten af landet skruer voldsomt ned. Værst ser det ud i region Syddanmark, hvor mere end hver femte krone er pillet ud af budgettet, og dermed lander husstandens gennemsnitsbudget i denne region på under 10.000 kr.

Andelen af husstande, der vil bruge under 5.000 kr. på sommerferien er også steget markant med 40 procent i både Midtjylland og Syddanmark i forhold til i fjor. Generelt vil 28 procent i år holde ferien under 5.000 kr.

Læs også: Forbrugere skal advares om risikable lån

Ledigheden spøger

Ifølge Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea skal forklaringen i høj grad findes i udviklingen på arbejdsmarkedet fra sommeren 2008 og frem.

- Siden da har næsten 180.000 danskere mistet deres job. Vi har set et beskæftigelsesfald i alle regioner, men blandt de 30-54-årige har faldet været mere udtalt i øvrige regioner end i Region Hovedstaden. Samtidig er indkomsterne i snit højere i Region Hovedstaden, og effekten af skattelettelserne slår kraftigst igennem her, siger hun.

Læs også: Boligkrisen trækker ud i provinsen




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?