Læs avisen online

Politikerne: Glem det!

Det bliver svært for TV 2 at sløjfe børneprogrammerne.



Politikerne: Glem det!

- Det kan de ikke få lov til. For det er vigtigt, at TV 2 med public service-ansvar også sender tv for børn og unge.

Så kontant lyder udmeldingen fra medieordfører Ellen Trane Nørby (V) om TV 2's ønsker om at sløjfe børnefjernsyn.

- Vi har ikke tænkt os at slække på kravene til TV 2, siger hun.

En stærk tradition

Heller ikke hos regeringens støtteparti vil man høre tale om at slukke for børneprogrammerne:

- Det er meget vigtigt, at der er godt børnefjernsyn. Vi skal sørge for, at vi har udsendelser, der kan udkonkurrere de udenlandske programmer, som er masseproducerede. I Danmark har vi en stærk tradition for godt børne-tv, og det er noget, der skal prioriteres, siger Dansk Folkepartis Karin Nødgaard

Til maj skal det nye medieforlig forhandles hjem, og det tegner til at blive svært for TV 2 at få lov at nedprioritere børne-tv, for både til højre og venstre for midten er partierne for en gangs skyld enige:

- Jeg undrer mig over, at de ikke ønsker at have et tilbud til børnene. Det er vigtigt, at TV 2 leverer et mod- og et medspil til DR, og det mener jeg fortsat, at de skal gøre. Fra 2012 er det jo også en kanal, vi skal betale for. Derfor er det også rimeligt, at vi kan stille som krav, at de fortsat vil have et tilbud til børnefamilierne, lyder det fra medieordfører Mogens Jensen (S).




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?