Nu skal leddegigt kureres

Forskere på Københavns universitet er i fuld gang med at finde ud af, hvordan de ved at hæmme bestemte celler i immunforsvaret kan kurere kronisk leddegigt.

- Projektet sigter efter at lave en målrettet behandling af kronisk leddegigt. Ved at gå efter udgangspunktet for sygdommen forventer vi, at vores resultater vil danne grundlag for en bedre behandling end den nuværende, siger Søren Skov, lektor og ph.d i immunologi, til Gigtforeningen.dk.

Populært sagt, så handler Sørens Skovs projekt om at få bugt med det molekyle, der sætter udviklingen af leddegigt i gang. Hans forskningsgruppe har allerede fundet ud af, hvilket molekyle (NKG2D) det drejer sig om, og at det knytter sig til overfladen af de styrende immunceller (CD4 T-celler). Ved at blokere for molekylet, håber Søren Skov, at det kan lade sig gøre at tage sygdommen i opløbet.

- Vi ved, at de styrende celler i immunforsvaret er ændrede hos personer med leddegigt. De ændringer betyder, at de sætter et angreb i gang mod personens egne led. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Derfor gælder det om at blokere disse ændringer. Ved at ramme sygdommen i dens tidligste fase vil der sågar være mulighed for, at den går i sig selv igen, siger Søren Skov. Leddegigt er en såkaldt autoimmunsygdom. Det vil sige, at det er en sygdom, hvor personens eget immunsystem går galt i byen og begynder at bekæmpe personens egne ledceller. Hos raske personer bekæmper immunforsvaret fjendtlige angreb. Det er 'kodet' til at kende forskel på, hvilke celler det skal forsøge at udrydde, og hvilke det skal lade være. Det ekstraordinære molekyle hos leddegigtpatienterne får cellerne til at reagere anderledes, så de går til angreb på personens egne ’venlige’ celler.

- Desværre er immunforsvarscellerne noget sløve i optrækket. Det betyder, at hvis de én gang har indstillet sig på, at det her er en fjende, så er det svært at kode dem om, så de ikke går til angreb. I det her tilfælde betyder det, at når det først er lykkedes molekylet at lære immunforsvarscellerne, at de skal angribe personens egne celler, er det svært at ændre. Deres hukommelse er rigtig god, siger Søren Skov.

Den gode hukommelse udnytter vi positivt i forbindelse med vaccinationer. Her bliver en lille portion af de sygdomsfremkaldende bakterier sprøjtet ind i kroppen. Det aktiverer immunforsvarscellerne, og de ved i al fremtid, at de skal bekæmpe den pågældende bakterie. Det er oven i købet en proces, der sker helt uden personen på noget tidspunkt er syg.

- På længere sigt håber jeg, at vi ved at angribe arnestedet for leddegigtens begyndelse kan få omkodet immunforsvaret, så sygdommen ikke udvikler sig, siger Søren Skov.

Søren Skov forventer, at når medicinen er færdigudviklet, vil den skulle gives til patienterne ved en indsprøjtning i blodårerne. På længere sigt håber han, at det lykkes at udvikle en pille.

Risikoen for at immunforsvarscellerne får det ekstraordinære molekyle på overfladen hænger sammen med personens alder. Desuden er nogle genetisk mere disponeret for at udvikle leddegigt end andre. I forsøget, der ventes afsluttet i 2011, arbejder Søren Skov med blodprøver fra raske mennesker. Herfra isolerer han de immunforsvarsceller, der forhindrer, at personerne udvikler leddegigt. Cellerne bliver efterfølgende kunstigt stresset for at finde ud af, hvad der sætter gang i processen med at udvikle det ekstraordinære molekyle.

Samtidig isolerer han immunforsvarsceller fra blodprøver fra leddegigtpatienter, der allerede har molekylet. Her arbejder han efterfølgende på at finde metoder, der kan fjerne det problematiske molekyle.