Kun få klager over illustrationer

Er det vildledning, når der er afbildet citroner på citronmånens emballage - selv om citronmånen aldrig har set skyggen af rigtige citroner? Og hvor lidt skal et foto på emballagen ligne virkeligheden, før der er tale om snyd?

Billeder er subjektive og forstås forskelligt, alt efter hvilke øjne der kigger på dem. Det gør, at der ikke er en effektiv lov, som kan kontrollere illustrationer på vareemballager.

Billeder sværere at kontrollere

En opgørelse over klagesager om vildledning på emballagen i perioden 2002-2007 viser da også, at kun 7,7 procent af sagerne handler om illustrationer.

De fleste klager over varebetegnelser, tal, fakta, mærker eller selve teksten.

- Der er mange sager med tekster og tal, fordi de er lettere at kontrollere og lave retningslinjer for end billeder, siger Viktor Smith, lektor på CBS og projekt­leder i den såkaldte FairSpeak-gruppe, som undersøger, hvordan forbrugerne afkoder det miks af ord, billeder og former, som varer præsenteres med.

Det største problem for Fødevarestyrelsen, som administrerer loven om fødevarer, er at samle viden om, hvordan illustrationer bliver forstået af forbrugerne.

- Man skal have noget teoretisk viden om, hvordan sprog og billeder virker. Det har Fødevarestyrelsen ikke, siger Viktor Smith.

Han mener ikke, at loven på området kan blive mere specifik.

Det handler ikke om jura, men om psykologi og kommunikation. Derfor er der brug for, at juristerne har nogle eksperter, som de kan støtte sig til.