Angstpatienter fejlbehandles

Masser af angstpatienter er nødt til at tage nervemedicin i en kortere periode for overhovedet at kunne fungere.

Men mange bliver behandlet med nervemedicin i meget længere tid, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Nervemedicin skal helst undgås - er det ikke muligt, må det højst tages i fire uger.

Alligevel har 8 ud af 10 angstpatienter været i behandling i længere tid - og halvdelen af dem er blevet decideret afhængige af den stærke medicin. Det viser en undersøgelse, som Kompas Kommunikation har foretaget for Pfizer blandt 1.083 danskere, som er i behandling med nervemedicin - heraf 447 angstpatienter.

Nem adgang til recepter og en manglende plan for nedtrapning af nervemedicinen fastholder angstpatienterne i afhængighed, mener Charlotte Emborg, som er afdelingslæge på psykiatrisk hospital i Århus.

- Angstpatienter i længerevarende behandling med nervemedicin bør tale med lægen om at trappe ned. Der findes anden medicin mod angst, som ikke sløver patienterne eller giver risiko for afhængighed, siger hun.

Ronnie Rasmussen på 41 år er efter 10 års behandling med nervemedicin endt i dyb afhængighed.

- Tanken om, hvordan jeg kan få fat i den næste pille, fylder alt og giver mig uro og endnu mere angst, fortæller han.

- Jeg er parat til at gøre hvad som helst og må ofte ty til det sorte marked, fordi der efterhånden skal så stor en dosis til, før jeg oplever blot en kortvarig effekt. Når pillernes virkning aftager, får jeg abstinenser med endnu mere angst. Det har gjort mig til en medicinjunkie, fortsætter han.

Ronnie Rasmussens situation er typisk for mange angstpatienter, der er blevet afhængige af nervemedi­cinen.

- Undersøgelsen peger i retning af en tendens, som vi også oplever på Angstforeningens telefonrådgivning, og vi undrer os over, at nogle behandlere tilsyneladende ikke tager Sundhedsstyrelsens anbefalinger til efter­retning, siger Marianne Ipsen, formand for Angst­foreningen.