Læs avisen online

9 tip: Undgå at ligne en dum turist

Undgå at blive hadet på din ferie.

  • 11. marts 2010 12:40
  • VESTERGAARDmnv@sondagsavisen
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


9 tip: Undgå at ligne en dum turist

De kan spottes på lang afstand: Store svømmebriller i tasken, en pengekat om halsen eller mavetaske om livet. Et forvirret ansigtsudtryk, et kort og en flok larmende unger i hænderne.

De dumme turister. Måske er du selv en af dem, som de indfødte bare hader, når du kommer frem. Så her får du 9 tip til at undgå at ligne en turist fra helvede.

1. Gør dit hjemmearbejde: Det hjælper altid at have nogle baggrundsoplysninger om stedet, hvor du skal hen. Kendskab til de lokale skikke eller historier kan hjælpe dig med at undgå at stikke alt for meget ud - eller endda fornærme de lokale. Du er altså dumt at forsøge at få et måltid i en lille by i Spanien, , når alle butikker er lukket til siesta.

2. Kend møntfoden: Gør dig bekendt med valutakursen, så du ikke behøver at regne ud, hvor meget de lokale penge er værd, hver gang du betaler for noget. Undgå at skulle sige ting som "Hvor meget er det værd i danske kroner?"

3. Bliv fortrolig med dine omgivelser: Du kan købe kort og guidebøger i de fleste større byer rundt om i verden, i store boghandlere eller på internettet. Når det er gjort, kan du planlægge din rejse og blive fortrolig med de områder, du skal besøge. Selvfølgelig er det ikke det samme som at være der. Men hvis du gør dit forarbejde, har du meget mindre sandsynlighed for at blive overrumplet eller fare vild.

Foto: Colourbox

4. Lær et par ord af sproget: Du behøver ikke at tale det lokale sprog flydende, men det er meget nyttigt at huske et par grundlæggende ord og sætninger (såsom "Hvor er toilettet?"). Hav gerne en lille miniparlør med dig.

5. Vær diskret med kortet: Lad være med at stå og se fortabt ud på et gadehjørne med dit store kort foldet ud. Find i stedet et roligt sted at kigge på kortet. Lokale forretningsfolk og handlende er bedre at spørge om vej end forbipasserende.

6. klæd dig ordentlig på: Sørg for at dit tøj er passende for den lokale kultur og klima. Bermuda shorts og en Hawaii-skjorte kan være et stort hit i St. Petersburg, Florida, men det holder jo ikke i St. Petersborg, Rusland. Ungdå at bære souvenirtøj, så er du afsløret som turist med det samme.

Foto: Colourbox

7. Hold lav profil: Vær altid høflig og diskret. Husk, du er besøgende, så opfør dig, som du ville forvente en person, der er på besøg i dit hjem, vil gøre. Hvis der sker en misforståelse, så mist iikke besindelsen - råben vil ikke hjælpe dig med at blive bedre forstået.

8. Mæng dig med de lokale: Hvis du kan, så undgå at rejse i højsæsonen. Du får en bedre fornemmelse af din destination, hvis du er der, når de andre turister er væk, plus at du får bedre priser på flybilletter og indkvartering. Hold dig væk fra de åbenlyse turistfælder. Når du skal på restaurant, så prøv det lokale køkken i stedet for at besøge en kæde, som du har derhjemme. Du har jo ikke krydset et ocean bare at spise på en anden McDonald's, vel?

9. Få hjælp fra de lokale: Hvis du allerede kender nogen, der bor, hvor du skal hen, så få dem til at hjælpe dig og vise dig rundt. De kender alle de gode steder at gå hen, og du vil sandsynligvis blive bedre behandlet, hvis du er med en lokal. At få nye venner er heller ikke en dårlig ide . du skal bare være på vagt over for svindlere.

Kilde: Askmen.com




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?