Læs avisen online

En million danskere får skatteregning

Fredag kan danskerne tjekke deres årsopgørelse fra Skat på nettet

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


En million danskere får skatteregning

Omkring en million skatteydere risikerer en kedelig start på weekenden, når Skat fredag åbner for, at danskerne kan tjekke deres årsopgørelser for 2009 på nettet, skriver JyllandsPosten.

Traditionelt vil to af tre borgere, der berøres af årsopgørelsen, nemlig få penge tilbage i skat - mens den sidste tredjedel vil få en skatteregning.

Og 2009 vil næppe afvige meget fra traditionen, forventer Skat.

- Danskerne rammer ikke budgettet særligt præcist,siger Richard Hanlov, fagdirektør i Skat.

Større og større beløb

Skat vil endnu ikke sætte tal på skattesmækkenes samlede størrelse. Men Richard Hanlov frygter, at de seneste års tendens til større og større beløb vil vokse.

Sidste år måtte en million danskere betale tilsammen 10 milliarder kr. tilbage til Skat - mens to millioner danskere kunne dele de 12,8 milliarder, som Skat udbetalte.

Det stigende beløb kan skyldes, at danskerne i stigende grad overlader ansvaret til andre, mener Richard Hanlov.

- Vi danskere skal ikke længere sidde og svede over selvangivelsen, fordi det meste foregår automatisk. Det får nok mange til at tænke, at der er styr på det. Men når der så opstår noget - fyring, skilsmisse eller renteændringer - så får man ikke rettet sin forskudsopgørelse, siger han.

Frist til den 18. marts

Hvis oplysningerne i årsopgørelserne ikke er korrekte, kan årsopgørelsen ændres frem til den 18. marts.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?