En tur til lufthavnen kostede 17-årig to sigtelser og en udskydelse af kørekortet
En patrulje blev kaldt ud til terminalgaden i Kastrup Lufthavn – det som de ansatte kalder for ’Kys-farvel-banen’ - da en bil havde forvildet sig ind på forbudt område.
Det viser sig, at føreren ikke har kørekort. Faktisk er han blot 17 år. Så han får både en sigtelse for at køre ind, hvor han ikke må, og en sigtelse for at køre uden førerret.
Sigtelsen betyder, at den unge herre må vente med at tage sit kørekort. Formentlig må erhvervelsen vente et yderligere år.