Læs avisen online

Undgå faldgruberne i din studiegruppe

En studiegruppe kan være en meget positiv og lærerig oplevelse. Men der er faldgruber, som du bør undgå

Det er vigtigt med klare regler for at få det optimale ud af en studiegruppe. Foto: Colourbox
Det er vigtigt med klare regler for at få det optimale ud af en studiegruppe. Foto: Colourbox


Undgå faldgruberne i din studiegruppe

På langt de fleste studier opfordrer man de studerende til at danne studiegrupper. Grupperne er gode for både det faglige og det sociale.

På Pædagogisk Center for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet mener man, at der er følgende grunde til, at man skal vælge sig en studiegruppe:

- Det styrker motivationen.

- Det forpligter.

- Det udvikler din samarbejdsevne.

- Det giver bedre resultater, og både argumentation og sprog bliver forbedret.

- Det er et godt middel mod ensomhed.

Studiegruppens faldgruber

Men lige så god og givende en studiegruppe kan være, lige så dårlig og ligegyldig kan den blive. Det er derfor fra starten vigtigt at opstille visse regler for at få samarbejdet til at gå bedst muligt. Du skal være opmærksom på følgende ting:

1. Sørg for, at studiegruppen under møder ikke bliver distraheret fra sin dagsorden og sit mål.

2. Studiegruppen skal ikke være en hyggeklub. Du kan altid være sammen med de andre socialt på andre tidspunkter.

3. Tillad ikke, at gruppens medlemmer deltager uforberedt. For at blive i gruppen, bør medlemmerne være forpligtet til at yde deres andel af arbejdet.

4. Jeres møder skal ikke blive et negativt forum for klager over lærere og kurser. Det kommer der ikke noget konstruktivt ud af.

5. Tillad ikke, at et eller to gruppemedlemmer dominerer gruppen. Det er vigtigt, at alle medlemmer har lige muligheder for at deltage og blive hørt.

6. Der skal være plads til uenighed. En studiegruppe, hvor alle er enige, kan være rar, men ikke effektiv. En saglig diskussion er altid godt.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?