Læs avisen online

Dyrere at have realkreditlån

Nykredit og Totalkredit hæver bidragssatsen på eksisterende realkreditlån med 0,1 procentpoint

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Dyrere at have realkreditlån

Fra 1. juli 2010 forhøjer Nykredit og Totalkredit bidragssatsen på eksisterende realkreditlån med 0,1 procentpoint for ejerboliger, sommerhuse, deltidslandbrug op til 10 hektar og grunde i Danmark.

Forhøjelsen svarer til cirka 85 kroner før skat og 60 kroner efter skat pr. måned for hver million, man har lånt. Bidraget er en del af den samlede ydelse på lånet, og det går til at dække realkreditinstituttets omkostninger.

- Forhøjelsen sker, fordi omkostningerne ved at yde realkreditlån er steget. Faldende ejendomspriser og de økonomiske konjunkturer betyder flere tab på boliglån,siger Nykredits koncernchef Peter Engberg Jensen.

Ny gebyrstruktur

Det er ikke kun omkostningsgebyret på gamle lån, der stiger. Også prisen på nye lån får en tand mere.

Bidraget kan sammenlignes med den offentlige trafiks takstzoner. Skylder du for eksempel op til 40 procent af husets værdi, betaler du én pris. Skylder du op til 60 procent betaler du mere. Og så videre.

Det, der sker nu, er, at Nykredit og Totalkredit både hæver antallet af zoner og prisen i de enkelte zoner. Hvis der er tale om rentetilpasningslån eller lån uden afdrag hæves satserne ekstra meget.

Andre måske på vej

Flere realkreditinstitutter udelukker ikke, at de ligesom Nykredit vil hæve bidragssatserne. Hverken BRF eller Realkredit Danmark har dog aktuelle planer om at hæve bidragssatserne, men de vil ikke udelukke, at det kan ske.

BRF hævede allerede sidste år bidragssatsen fra 0,50 til 0,55 procentpoint - men kun på nye lån - ligesom de hævede prisen på en række gebyrer.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?