Læs avisen online

Derfor bliver du syg af e-mails

En fyldt indbakke stresser. Læs hvorfor

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Derfor bliver du syg af e-mails

Der er flere grunde til, at e-mails kan stresse. Ikke nok med at det tager tid konstant at åbne e-mails i indbakken, det kan også gå ud over dit helbred.

Det mener den amerikanske it-ekspert Linda Stone, der tidligere har haft chefstillinger i Apple Computer og Microsoft Research.

De seneste år har hun beskæftiget sig med forskning og konsulentarbejde. Hun har desuden opfundet udtrykket 'e-mail apnea' som refererer til, at vores vejrtrækning ændrer sig, når vi læser eller skriver e-mails.

Vi begynder at holde vejret eller begynder at trække vejret hurtigt og overfladisk.

Ændringerne i vejrtrækningen fører til, at kroppen bliver stresset og går i en tilstand, hvor den er klar til at flygte eller kaste sig i kamp.

Problemet er, at vi aldrig får afløb for de impulser, når vi sidder ved skrivebordet, og kroppen fyldes med stresshormoner.

Linda Stone mener derfor, at det er en god ide at tænke på vores vejrtrækning, når vi skriver eller læser e-mails.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?