Michael Falch: Frygten vælter mig ikke mere

Glassalen ligger som et levn fra fortiden i et tilfrosset Tivoli. De små pærer, som normalt skaber stemning og hygge, hænger døde langs de mennesketomme stier.

For fire år siden var det Michael Falch, der sad isoleret som et levn fra fortiden. Efter at have gennemlevet sit livs krise burede han sig inde i en lille fiskerhytte på Fyn. I flere måneder i træk kiggede han ud på den tilfrosne sø. Han kiggede. Tænkte. Og skrev.

Nu har teksterne fra dengang fået liv. Michael Falchs 14. soloalbum, 'Fodspor i Havet', er netop udkommet. En udgivelse, som på mange måder har givet Michael Falch et comeback til livet. Og kærligheden.

Droppede musikken

Et svært ægteskab, alt for meget pimperi og en karriere, som gik ned ad bakke, medvirkede til, at han kom ud i sit livs krise.

- Jeg troede, at det var musikkens skyld. At det var det liv, som gjorde mig så dårlig. Så jeg meldte mig ud af musikbranchen på ubestemt tid, fortæller Michael Falch i omklædningsrummet under Glassalen, hvor han om få timer skal spille med makkeren og vennen Poul Krebs.

Det store teaterspejl omkranset af lysende pærer gengiver Michael Falchs velkendte ansigt. Livserfaringerne står malet i de rynker, som ikke længere skjuler, at Falchen har rundet de 50.

Men øjnene bag de sorte briller er de samme. Det er den behagelige stemme også.

Det er efterhånden mange år siden, at stemmen gjorde ham landskendt i bandet Malurt. Siden bragte den en solokarriere med sig, og Falch fik også et par roller i filmverdenen.

Forfra igen

Det, han selv beskriver som 'en kold musikalsk tyrker', hjalp ikke på humøret.

- Min krise havde jo slet ikke noget med det at gøre - problemet var måden, jeg gik til livet på, siger Michael Falch.

Vendepunktet kom, da han for otte år siden fravalgte alkoholen fuldstændig. Efter fire års kamp blev det dog også til et farvel til konen.

- Jeg havde været sammen med den samme kvinde i over 30 år, så for mig var det virkelig sådan - okay kammerat, så er det forfra igen.

Med god støtte fra vennerne fik han kæmpet sig igennem den svære tid, og forvandlingen kunne langsomt begynde.

Ingen kulørte lamper

'Fodspor i Havet' er blevet utroligt flot modtaget af de danske anmeldere. Michael Falch lægger ikke skjul på, at han under sangskrivningen har taget udgangspunkt i netop den svære tid.

- Der er ikke så mange kulørte lamper i mine sange. Jeg kan lide at zoome ind på de tilstande, som er knap så muntre.

Men selv om inspirationen kommer fra hans eget liv, ser Michael Falch ikke 'Fodspor i Havet' som en privat plade.

- Det her er ikke noget, som kun handler om mig. Det her er noget, der handler om mennesker som sådan. Jeg mener, at jeg skildrer nogle tilstande og overgangsfaser, som de fleste af os kommer ud for i et liv.

Et stærkt, skrøbeligt menneske

En mobiltelefon ringer. Meget sigende er det bandet The Verves 'Bittersweet Symphony', som hidsigt proklamerer: 'Fordi dette liv er en bittersød symfoni'.

Michael Falch smiler. Han fortæller, at han omsider er kommet videre. Hans livs krise har gjort ham meget ondt, men den har også gjort ham stærkere.

- Jeg føler mig stærk nu, fordi jeg på en eller anden måde ved, at jeg er et meget skrøbeligt menneske. Jeg har prøvet at blive blæst af banen.

Han skynder sig dog at tilføje, at han stadig lever med frygten.

- Jeg er dybest set altid bange. Hver aften på scenen kan jeg blive bange. Kan jeg nu ikke huske andet vers? Laver jeg en fejl? Frygten kommer hele tiden ind og puster til mig. Men den vælter mig ikke mere.

Løber for kærligheden

Michael Falch kalder livet 'en lang kampplads mellem frygt og kærlighed'. Han har lært at leve med frygten, men hvad med kærligheden?

- Jeg har det godt med kærligheden. Rigtig godt, siger han. Furerne i ansigtet skifter til et stort smil. Øjnene skinner.

- Jeg har set sådan en løber-kvinde på Fyn, som jeg har et godt øje til. Hun løber så pænt. Så jeg er begyndt at løbe en del. Hun løber bare så pissehurtigt. Så en dag skal jeg op i tempo, så skal jeg indhente hende, og så må vi se, hvad der sker.