Læs avisen online

Det skal du ikke have på til jobsamtalen

Dit udseende har meget at sige til jobsamtalen. Se, hvad du for alt i verden skal undgå.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Det skal du ikke have på til jobsamtalen

Uanset om du bryder dig om det eller ej, kan dit udseende afgøre, om du får jobbet.

Jobportalen Monster.dk har samlet otte ting, du bør undgå til jobsamtalen.

Kasket

Det er absolut forbudt at have hue, hat eller kasket på til jobsamtalen. Det virker useriøst og giver indtryk af, at du har noget at skjule. Religiøse hovedbeklædninger er naturligvis en undtagelse.

Tøj med sexappeal

Det kan godt være, at du er stolt af din fyldige kavalergang og dine lækre stænger. Men til jobsamtalen duer hverken meget nedringede bluser, mavekorte trøjer eller lavtaljede bukser. Du bør stole på, at dine andre forcer er nok til at få jobbet.

Det sjove slips

Humor er godt, men det er ikke alle, der synes, at slips med skøre tegneseriefigurer er specielt morsomme. Med et sjovt slips bliver du hurtigt stemplet som useriøs.

Bling bling

Smaragdgrønne øreringe og anden pynt fjerner fokus fra det, som hele samtalen handler om: dig og dine kvalifikationer.

Krigsmaling

Det er naturligvis i orden at tage makeup på til en jobsamtale. Du bør dog holde igen med de kraftige øjenskygger og den knaldrøde læbestift.

Duftevand

Det er en rigtig dårlig ide at ose af smøger. Omvendt bør du heller ikke hørme af Magasins parfumeafdeling. Sørg for, at du dufter godt, men neutralt.

Fuldskæg

Sørg for, at du ikke ligner en, der kommer direkte fra Alaskas vildmark, når du dukker op til samtalen. Hvis du har skæg, så sørg for at give det en grundig tur med trimmeren.

Piercinger og tatoveringer

Det er efterhånden blevet ganske almindeligt at dekorere sig med forskellige ringe og tatoveringer, så det er ikke sikkert, at det vil genere intervieweren. Alligevel kan motivet og placeringen sende forkerte signaler om dig og dine evner. Så derfor bør du skjule dem til din jobsamtale.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?