Derfor er du kilden

Selv om vi skriger af grin og hygger os, så er det faktisk de færreste, der bryder sig om at blive kildet.

Forskerne har foreløbig fundet frem til to typer kilden.

Den første kalder de knismesis,som er den blide kilden, hvor vi ikke storgriner, men mere har lyst til at klø os der, hvor vi er blevet kildet. Kroppens reaktion skyldes formentlig en ældgammel forsvarsmekanisme, der hurtigt skulle få os til at reagere, hvis små dyr kravlede rundt på os, for eksempel giftige insekter.

Den anden type er den mere håndfaste kilden på strategiske steder, som bliver kaldt gargalesis.

Vi reagerer på den ved at vride og vende os og baske rundt med arme og ben, mens vi - ufrivilligt - griner. Latteren motiverer 'angriberen' til at fortsætte, så vi på den måde bliver trænet i, at forsvare kroppens vitale organer, skriver New Scientist.

Kildningen har også nogle sociale formål. Den bruges til at knytte bånd mellem forældre og børn og mellem søskende. Man kan også bruge kilden som flirt eller optakt til sex.

Men det har ikke altid været lige sjovt.

I middelalderen blev kildning brugt som en raffineret torturmetode. De gamle kinesere var ret begejstrede for metoden, fordi den ikke efterlod sår og mærker, samtidig med at offeret ret hurtigt ville komme sig igen efter pinslerne.

Et andet eksempel er knap så pænt. I oldtidens Rom blev offeret bundet fast og fødderne dyppet i en saltlage. Derefter skulle en ged slikke fødderne. Og hvad der begyndte som en kilden endte meget smertefuldt.